- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tredie Bind. 1886 /
90

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnorsk hannyrð (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan bortfalde i andre led af sammenvoxede komposita, er Æ? v, /*, g
og f. Af disse giver ff et træffende resultat: subst. $w8. f., der
som bekjendt ogsaa har konkret betydning, "hvad der er arbeidet,
et stykke arbeide". Efter dette bliver som oprindelig form for vort
compositum at ansætte *hand-gør§, f. haandvirket arbeide, specielt
fruentimmerarbeide. Samme betydning viser vort folkesprogs
hånd-gera, f., der enten henviser til en dialektisk, usvækket form, eller -
og det sidste er rimeligst - blot er en rekonstruktion af hannyrft
eller en ren nydannelse.

Som saa mange sammendragne ord (ef. ngkkur, engi, foráð, Olafr
etc.) opviser ogsaa vort kompositum flere sideformer. Af disse er
hanner^ ligefrem opstaaet af *hand-gør§ (som unningi af *und-gengi).
hannorð1 henviser til Skrivemaaden gor§ (göra). Den i oldn.
hyppigste ferm er imidlertid hannyfå, der overrasker ved sin vokal;
hvorledes er denne at forklare? Man kunde tænke paa en
progressiv assimilation (omlyd) bevirket af g, der, som Skrivemaaden gjør<b
udviser, har været udtalt palatalt, - et sidestykke til den af Bugge
Arkiv II 4 s. 350 ff. behandlede lov. Men denne forklaring synes
utilstrækkelig: hvorfor da aldrig gyr§ eller gyra^ I vort tilfælde
har vistnok stavelsens ubetonethed spillet hovedrollen: & er blevet y
i det som afledningsendelse følte sidste led, som e bliver i i
endestavelser ; desuden er e i denne stilling ualmindeligt, medens y er
hyppigt. Som en afledning af hannyrð kan betragtes hannyrfti n.,
der forekommer Yyls. s. kap. XXIII (hanvrde Cd.); som saa ofte i
kompositionen er her en neutral afledning med suffixet -/#- indtraadt
istedetfor den oprindelige form, uden at samme behøver at
forefindes alene.

1 Denne form leder mig paa den tanke, at muligens ogsaa andre
substantiver med endelsen -orð oprindelig er sammensatte med gørÓ.
Saaledes synes legorÓ leiermaal, metorð (metyrði) vurdering, sTcilorO
(skilyrbi) afgjørelse o. a. bedre at forliges med gørO end med orð.
Ved siden af loford tilladelse findes lofgigrð i betydningen lovprisning;
ved siden af bônorô frieri forekommnr i mod. isl. boenarggrO bøn
(Vigf. s. 226). ’ Det neutrale kjøn bliver i tilfælde at forklare af
indflydelse af oprindelige og ægte composita med -orð.

Kristiania 3die Juni 1885.

HJ. FALK.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1886/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free