Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Betydningen af "Eyktarstaðr (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
ri sk e Vinterhalvaar (Midten af Oktober til Midten af April),
Der staar nemlig: Høsten varer fra Jævndøgn (omtr. 15de
September) indtil Solen gaar ned i eyktarstaðr; Vinteren
varer til Vaarjævndøgn (omtr. 13de Marts), Vaaren til
Faredag (21de-27de Mai) og Sommer til Høstjævndøgn; selv
om man sammenstiller dette med det følgende, at
Høst-må an e d (begynder Ilte-17de September) er den næste før
Vinter, og første Vintermaaned heder Grormaaned
(begynder Ilte-17de Oktober), vil man heraf kun faa ud, at
Høstens og Høstmaaneds Begyndelse omtrent falde sammen,
og at Høstens Slutning vilde falde inden Grormaaned
(n/17 Oktober tu n/17 November).
Dette er ogsaa ganske rigtigt Tilfælde, thi ifølge
Almanakken for Throndhjems Polhøide (63° 26’) gaar Solen
allerede der ned Kl. 3V2 den 5te November, en Gi-rad nordligere
altsaa nogle Dage tidligere.
Saaledes vilde Stedet i Edda, i den gamle Kristenret og
i Flatøbogen godt kunne forstaaes om Kl. 3l/2. Men til den
korteste Dag paa 7 Timer svarer, efter hvad jeg har bragt
i Erfaring, en Polhøide af 55° 13’; isaafald vilde Vinland
være at søge midt paa Labradors golde Kyster omtrent ved
Missionsstationen Hopedale, hvis aarlige Middeltemperatur
er under -r- 1. Jeg behøver her kun at gjøre opmærksom
paa, at den vilde Vin i Nordamerika kun voxer til 47-48
N. B. (Canada, Ny Brunsvig, Nova Scotia) for at vise, at
hvis Observationen om eyktarstaðr er historisk, maa
Udtrykket forstaaes anderledes. Jeg har da forelagt de 3 Citater
for Hr. Observator Geelmuyden, som derom har meddelt mig
følgende:
"Efter hvad Finn Magnusen oplyser har man paa Island
næsten lige ned til vor Tid anvendt den samme Fremgangsmaade med
Hensyn til Dagens Inddeling, som formodentlig har været brugt
næsten overalt i Europa før Udbredelsen af Uhre eller andre
kunstige Tidsmaalere, nemlig at lægge Mærke til Solens Stilling over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
