Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Droplaugarsona-saga i den ved brudstykket AM. 162, fol. repræsenterede bearbejdelse (Kr. Kålund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
lader formode, at også her har været et til 132 svarende
indhold. - Den første større afvigelse j&ndes s. 117 1. 12 ff, hvor
de to drenge til deres faster Groa beretter om Torgrim
tor-dyvels drab; i 162 er det Grim, som fører ordet på
brødrenes vegne, og Groas svar, der her er udførligere, indeholder
det interessante ordsprog "sljóf eru nef vár, en breiðar
fjaðrir". Dette, der hidtil kun kendtes fra Rafns saga
Svein-bjarnar sonar (kap. 7: lítið er nef "var", en breiðar fjaðrar),
har man haft vanskelighed ved at forklare (se
Oxforder-ordbogen), og virkelig er anvendelsen i Rafns saga også
temlig dunkel. Langt naturligere synes det at være på sin
plads i 162, hvor en sætning som "Vore næb er sløve, men
vore fjedre brede sig vidt" næppe kan betyde andet end
"Vor forsvarskraft er ringe, hvorimod vi på mange punkter
er udsatte for angreb".1 - Derefter følges igen de to
recensioner ad, så vidt det kan ses; dog har fremstillingen af
brødrenes skyld i anledning af det utillyste drab på Torgrim
tordyvel muligvis været noget forskellig. Ligeledes viser
der sig - så vidt det kan ses - forskelligheder i beretningen
om brødrenes færden i den nærmeste tid efter forliget
med Helge Asbjørnssøn. Stedsnavnet "Njarðviku, som med
temlig sikkerhed synes at kunne hævdes for 162 (vei
sagtens som opholdssted for en eller bægge Droplaugssønner
hos deres derværende slægtninge), har intet tilsvarende i
132. - Fremstillingen af Droplaugs så vei som af sønnen
Grims giftermål frembyder, så vidt det kan ses, ingen
forskelligheder i de to recensioner. Derimod har beretteren af
162 med stor forkærlighed udvidet episoden om An og
udstyret den med forskellige komiske småtræk. Den mest
påfaldende af disse udvidelser forekommer i Ans samtale
1 Anvendt i Rafns saga som en almindelig-moraliserende sentents
synes ordsproget at være brugt i betydningen af "Den
menneskelige skrøbelighed er stor, vor modstandskraft ringe".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
