Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Fornsögur Suðrlanda, utgifna af Gustaf Cederschiöld (P. Groth)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Med hensyn til de romantiske sagaers stil viser det sig, at
de langt oftere end de indenlandske benytter sig af poetiske udtryk,
og det ikke alene, hvor dette skyldes en nøiagtig gengivelse af
den poetiske original; thi oversætterne har ofte indsat udtryky
laante fra det hjemlige skaldesprog. Dette forhold har (pag. IV)
for en væsentlig del sin grund i den omstændighed, at
oversætterne har villet give en slags erstatning for originalens versificerede
form. Af og til har oversætterne endogsaa beholdt rimet, tildel»
methodisk, som i Parcival (pag. V).
En tilnærmelse til den nordiske poesis former maa man se i
de af og til forekommende vendinger og alliterationer; der
forekomme 2, 3, 4 eller flere par i en sammenhæng. Isærdel eshed er
anvendelsen af to par hyppig (VII, f.)- Særdeles hyppig
forekommer ogsaa et enkelt bogstavrim. Ved enkelte af disse viser
mangelen af h foran l og r hen til en norsk oprindelse (pag. IX, ff.).
Ofte forekommer disse allitererende sætninger ogsaa ellers i
nordisk literatur, og de tjener saaledes til at give oversættelsen en
national karakter. Det er navnlig tilfældet med de hyppig i
teksten indstrødde ordsprog (XIV, ff.).
Her har altsaa, som udgiveren pag. XVI bemærker, det
nordiske begreb erstattet et fremmed; det samme sker ogsaa i andre
tilfælde, f. ex. naar oversætteren har nordisk natur eller rent
hjemlige kulturforhold for øie.
Det lader sig ofte ikke afgøre, om denne selvstændighed
ligeoverfor de udenlandske kilder skyldes oversætteren eller hans senere
bearbeidere. Det viser sig ved en undersøgelse af de sagaer, der
er bevarede i flere haandskriffcer, at hvert haandskrift i regelen
repræsenterer en forkortet redaktion, desto mere kortfattet jo yngre
den er (XVII, f.).
En eiendommelighed ved de romantiske sagaer er, at de har
en mængde staaende udtryk tilfælles. Denne eiendommelighed er
i særlig grad fremtrædende ved de sagaer, der tilhører Karl den
stores sagnkreds. Undertiden viser det sig, at et en anden saga
tilhørende sted af samme haandskrift er blevet ordret afskrevet.
Pag. XX-XXXIII opregner forfatteren saadanne overensstemmelser
mellem forskellige sagaer, overensstemmelser, der dels kan have
hensyn til indholdet, dels vise sig i en benyttelse af det samme eller
et lignende udtryk. Ved en pag. XXXIV-XXXVIII foretagen
statistisk undersøgelse kommer udgiveren til det resultat, at disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
