Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Die älteren nordischen runeninschriften. Eine sprachwissenschaftliche Untersuchung von Fritz Burg (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
korrigeret bearbeidelse af Sammes afhandling om "runeskriftens opr.
og udv. i norden (1874)", hvortil slutter sig en paa sprog og
runeformer hvilende kronologisk bestemmelse af de enkelte runestene.
Endelig følger som andet anhang en fortegnelse over den herhen
hørende videnskabelige litteratur samt en index.
Den forfatter, der med dette arbeide gjør sin debut paa den
videnskabelige bane, viser sig, hvad kundskaber og
sprogvidenskabelig metode angaar, fuldt ud at staa paa tidens høide. Man
finder her gjennemgaaende Skjønsomhed i bedømmelsen af og valget
mellem de forskjellige runologers meninger, stor forsigtighed og
takt i slutningerne og en næsten for stor ængstelse for at opstille
nye hypoteser. Som nye og gode bemerkninger kan exempelvis
nævnes: S. 19: muligheden af at identificere hlewa- med gr.
xfa FO-. S. 51: umuligheden af Noreens alternative udledning af
oldsv. Jak af idg. ekhorn (der vilde give oldsv. eka); som den idg.
grundform er her med forfatteren at ansætte 8g(h)om] nøiagtigere
er - efter anmelderens mening - som fællesgerm. grundform for
den brudte fonn Jak at ansætte ékå, med bitone paa sidste stavelse
(cfr. oht. ihha), for det ubrudte ek derimod éka uden bitone, idet
alt tyder )aa, at kun det med idg. bitone forsynede nordiske
udlydende a har oplevet indtrædelsen af den under navn af brydning
bekjendte epentese; paa lignende maade tør vei ogsaa forholdet
val (f. *vjalj cf. oht. wela): vei finde sin forklaring. S. 136:
her er oldn. fá - fåfoa først stillet i sit rette lys.
Som de na^vnte exempler er ogsaa det øvrige nye og gode i
dette arbeide omtrent udelukkende af almindelig art, uden indflydelse
paa indskrifternes forstaaelse. Noget egentligt nyt materiale eller
nye synspunkter til forstaaelsen af utydede eller usikre steder har
forfatteren ikke leveret. Dette være dog ikke sagt som nogen
anke: forfatteren har jo ikke lovet os noget i den retning, det laa
udenfor hans plan.
Værre er det, at ikke saa ganske faa af forfatterens sproglige
bemærkninger maa ansees som mer eller mindre mislykkede.
Enkelte af denne art skal her paatales: S. 25 fremføres den paastand,
at de oldn. navne paa -marr forbyder antagelsen af en ældre
ja-stamme: -måriR; men hvad mener saa forf. om oldn. navne paa
-arr? S. 46 f. paastaaes, at runeindskriftens hariso lydret vilde
give oldn. Har så; oldn. her sir skulde skylde sin omlyd til det
bevarede i: men hvad siger saa forf. om oldn. hers- i komposi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
