Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De norsk-islandske Bibeloversættelser fra 13de og 14de Aarhundrede og Biskop Brandr Jónsson (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
daicum (I, 3) forekommer i Slutningen af Hyrkanus’s Historie. Det
er ogsaa ellers af mange Misforstaaelser tydeligt, at Oversættelseu
ikke stammer direkte fra Josephus (o: den latinske Josephus);
bevisende i den Henseende er S. 77, hvor Salomes Månd kaldes
"Maritus", medens Josephus nævner hans virkelige Navn Zoemus.
Om Kilden til 3die Afsnit har jeg ikke havt Anledning til at
anstille nogen nærmere Undersøgelse, men det er ogsaa for mit
Formaal uden Betydning, da dette Afsnit strax i sin hele Karakter
viser sig at være af et senere Tillæg.
Det viser sig saaledes, at det efter Hieronymus’s oversatte
Værk kun er de Makkabæiske Brødres Historie (Cap. l-21). Kun
dette Afsnit kan saaledes tillægges Brandr Jonsson.
Fortsættelsen efter Historia Scholastica kan jeg ikke undlade at
sammenstille med "Josva Saga" efter samme Kilde; ligesom "Josva Saga"
viste sig at være et Indskud i Recensionen A for at udfylde Lakunen
mellem Moses og Dommerne, saaledes maa de senere Makkabæers og
Idumæernes Historie ansees for en Fortsættelse i samme Recension A
for at udfylde Tiden mellem Simons Død og Christus.
Bearbeidelsen svarer da ogsaa ganske til Bearbeidelsen af Josva; ogsaa
der findes et Citat fra Josephus (S. 362). Der er da al Grund til
at antage denne Del af Gyðinga Saga samtidig med "Josva Saga"
(maaske af samme Oversætter?) og som denne forfattet paa Island
i Midten af 14de Aarhundrede.
De to Brudstykker af to islandske Haandskrifter fra c. 1300,
som Hr. Þorlaksson har aftrykt i sin Udgave, er af stor
Betydning for at vise Oversættelsens ældste Form. Det første
Brudstykke indeholder et af de fra 2den Makkabæernes Bog indskudte
Stykker og viser saaledes, at disse høre hjemme ogsaa i den
oprindelige Oversættelse; af begge Brudstykker fremgaar, at Oversætteren
holdt sig temmelig nøie til Originalen og at den senere
fuldstændigere Hecension har stærkt forkortet Texten. Navnlig i sproglig
Henseende er disse Brudstykker af Interesse; jeg sigter her ikke
egentlig til de af Udgiveren omtalte Norvagismer, thi disse lader
sig jo let forklare af at Brandr Jónssons Oversættelse, der vistnok
er forfattet i Norge Vinteren 1262-63, rimeligvis ogsaa ved Kong
Magnus’s Foranstaltning blev afskrevne her og derfor kunde bevare
noget af den norske Dragt, efter at den var vandret til Island og
her blev afskrevet. Men vigtigere er det, at i Brudstykkerne
fremtræder tydeligere en l i Overarbeidelsen den samme Benyttelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
