Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Svenska språkets ljudlära och beteckningslära jämte en afhandling om Aksent af J. A. Lyttkens och F. A. Wulff (Aug. Western)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
J. A. Lyitkens och F. A. Wulff. Svenska språkets ljudlära
och beteckningslära jämte en afhandling om Aksent. Lund. C. W. K.
Gleerups förlag 1885.
Den fonetiske litteratur har gjennem ovennævnte arbeide
modtaget en overordentlig værdifuld berigelse, idet her et enkeltsprogs
lyd og ortografi har fåt en behandling, som i udførlighed og
nøiagtighed måske er uden sidestykke i nogen litteratur. At
fremstillingen helt igjennem hviler på fonetisk-videnskabelig grund, er
formentlig overflødigt at bemerke; forfatterne viser sig overalt som
grundige kjendere af den fonetiske litteratur, men lægger samtidig
for dagen en originalitet og selvstændighed i behandlingen, som
gjør, at de ikke godt kan henregnes til nogen bestemt fonetisk
skole, ligesom de også i sjelden grad er fri for sådanne
ensidigheder og affeiende domme, som undertiden skjæmmer fonetiske
arbeider, der i andre henseender fortjener megen anerkjendelse *.
Efter en indledning om sprog og lyd i almindelighed, samt om
taleredskaberne, gar forff. over til sproglydenes inddeling. Efter sit
lydindhold inddeles disse først og fremst i selvlyd, medlyd og h-lyd.
Denne inddeling er ganske vist praktisk og, sålænge man gar ud
fra lydindholdet, tillige fonetisk berettiget; derimod kan jeg ikke
godt være enig med forff. i, at inddelingen blir den samme, om man
gar ud fra taleredskaberne. Jeg ser ikke rettere, end at man i
sidste tilfælde enten må fa to eller fire hovedarter, nemlig lyd som
beror 1) på stemme alene - sonanter, 2) på friktion i munden
alene - stemmeløse kons., 3) både på stemme og friktion -
stemte kons., 4) på ingen af delene - h-lyd. Nu er no. 2 af
disse = no. 3 -f- stemme, og på samme måde er no. 4 = no. l
-f- stemme, således at hvis ikke no. 2 og 3 adskilles, så er der
heller ingen grund til at opføre no. 4 særskilt. ForfF. siger jo selv
ganske rigtig (s. 301), at h-lyden ikke har nogen særskilt
artikulationsform i munden, men at denne indtager samme stilling som for
1 Som når f. eks. T e ohm e r ifølge sin fra tysk standpunkt
fuldkommen rigtige mening om a-lydens "mittlere Lage" simpelthen
fra-kj ender ethvert system, som ikke gaar ud herfra, retten til at kaldes
naturligt, eller når Trautmann i glæde over sin septimakkord
endog eragter, at det Bell-Sweefcske Vokalsystem slet ikke engang
kan komme i videnskabelig betragtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
