Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om apokope og synkope og deres forhold til brydningen (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 297
tagen i nom. acc. plur., d. v. s. det udlydende korte i synes
overhovedet ikke at have virket omlyd; skulde det nogensinde
have havt denne virkning, maatte det snarest have været
efter kort rodstavelse. Dette resultat kan ogsaa naaes ved
et simpelt raisonnement, der synes overbevisende: det viser
sig ved ord som spurn, njósn (af grff. *spurini} *niuhsini), at
i-omlyden først er indtraadt i sproget, efterat her contraction
har fundet sted, men denne betinges, som vi senere skal se,
af themavocalens bortfald; da nu ellers stedse flerstavede ord
med hensyn paa endevocalernes apokope følger samme regler
som de langstavede1, følger heraf, at ogsaa i disse det
udlydende i bortfalder uden omlyd2. Hvad her er sagt om det
enkle ord, gjælder ogsaa om i-stammer som første led af
compp., hvor ogsaa efter Bugges mening omlyd tilkommer
de langstavede ord. Her haves nok et vigtigt criterium:
hvorledes forholder sproget, og da især de ældste hskrr.,
sig i valget mellem de parallele omlydte og uomlydte former
i compositas første led?
átt, ætt: Sæm. E. har åt(f)-nfår Hým., -runnr Hým., -stafr
Helg. H. I; imod æt(f)-ggfugr Gruðrkv. II.
kvan, kvæn: af første form forekommer flg. compp.:
kvån-bænir, -fang, -lauss, -ríki; med kvæn- er overhovedet intet
comp. dannet.
sått, sætt: i Sæm. E. kun såt(f)-mål Sig. hin sk.; andre
compp. er: såt(t)-T}and, -fuss, -gjarn, -mål, -måli, -rof, -samligr,
-vandr, -vænligr-, medens der ikke findes nogen
sammensætning med sætt-.
1 Ågs. strengOo (grf. *strangipo) i forhold til firen (grf. *ferinô) er vel
saaledes at forklare, at former af førstnævnte art oprindelig er acc.r
sidstnævnte nom. Se ellers Sievers A. Gr. § 255 anm. 2.
2 Ogsaa et enkelt ord afgiver herom et slaaende vidnesbyrd, nemlig
det kun i comp. bevarede -úð, o: *hugð, : åstuð, alüö ei. $lüb, harðúð,
pveruð, ülfüO ei. ulbúð, varüö (senere form var(h)ygð), = goth.
ga-hugds, ägs. ge-hygd, osax. gi-hugd, oht. huct, st. hugdi-, hvor
selvfølgelig ingen analogi kan have grebet forstyrrende ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
