- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tredie Bind. 1886 /
299

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om apokope og synkope og deres forhold til brydningen (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

299

Ligesom de apokoperede vocaler efterlader ogsaa de
synkoperede sig ofte spor i brydning af rodstavelsens vokal.
Og det er min overbevisning, at der mellem de nævnte
fænomener - apokope og synkope paa den ene side, brydning
paa den anden - er den allernøieste forbindelse, at
brydningen her har sin egentlige grund og forklaring, idet den
er opstaaet just derved, at, som nævnt, de ubetonede
middel-vocaler ikke simpelthen bortfaldt, men udstødtes, ved
con-tractionsprincipets kraft dreves over i den foregaaende stavelse.
Idet jeg saaledes, i streng overensstemmelse med opfatningen
af brydningens væsen som en epenthese af en følgende
vocal, antager bortfaldet af sidstnævnte for en nødvendig
betingelse for førstnævntes indtræden, ansætter jeg den
oprindelige bøjning af ord som jaðarr ei. jfåurr, si. edara- ei.
edora-, i oldn. saaledes:

nom. sing, Öðarr eðorr

gen. (Íðars Öðors

dat. jaðre j$ðre

nom. plur. jämrar jtfbrar
etc.

Senere er da i ord med vexlende brudte og ubrudte
ca-sus i de fleste, men ikke alle, tilfælde udjævning indtraadt
til bedste for de første; exempler paa det modsatte giver os
specielt mange svage substantiver, hvor brydning oprindelig
kun hører hjemme igen. plur., som: e fi, feti, geri, hnefi,nefi, se fi,
segi, seli, feli (osv. f Mi), bera, eta (mod. isl. jata, osv. iæta), fela
(oprindelig *felha, men h bortfaldt efter cons. før brydningens
indtrædelse, ef. selr, meir), geta, seta. Ogsaa i ord, hvor
brydning ikke i nogen form er organisk, findes den ved analogi
indført, saaledes i mange verber og svage verbaladjectiver;
i de fleste er imidlertid det oprindelige forhold bevaret,
saaledes foruden i de nævnte ordklasser i ord som: eða, meðal,

yi, nema, fiegar, o. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1886/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free