- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tredie Bind. 1886 /
300

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om apokope og synkope og deres forhold til brydningen (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300

Da det hele contractionsfænomen med sit forhold til
brydningen hidtil, efter min mening, er blevet mangelfuldt
opfattet, saa at man endog kan finde ansat oprindelige
bøjninger som Hofforys af jgfiurr (Arkiv I, l, s. 45) og jarl
(Arkiv II, l, s. 63), vil en noget nøiagtigere exemplification her
være fornøden. Vi vælger at ordne efter middelvocalernes
kvalitet, da udfaldstiden afhænger væsentlig af denne; der
har efter al sandsynlighed været samme rækkefølge i synkopen
som ved de udlydende vokalers apokope: foran er gaaet a,
saa fulgte i og endelig w; de lange vocaler, der vistnok ved
lovens indtrædelse allerede var forkortede, følger samme regler
som de oprindelig korte, kun ö synkoperes ikke.

De vigtigste ord, hvori a synkoperes, er nomina paa -all,
-ann, -ärr: hamarr, dat. hamri. Man har forsøgt (saaledes
Hoffory Arkiv I, l, s. 45, til hvis mening Noreen A. Gr. § 87
slutter sig) at forene biformer som jaðarr -jtfburr, kjaptr - kJQptr
i ét urnordisk paradigma; men lige vist som det forekommer
mig utvivlsomt, at den klarere og den dunklere vocal her
som ellers i afledningsstavelser engang i indogerm. tid har
vexlet inden samme ord, ligesaa klart synes det mig at være,
at de to former fra germ. standpunkt er at betragte som
parallele, der som sideformer uden nærmere forbindelse bør
holdes ud fra hinanden; somurnord. grundformer bliver altsaa
at ansætte edara- og edura-, kepata- og keputa-. Her kan
ogsaa omtales et par ord, som viser, at heller ikke position
altid beskytter mod synkope: isarn-järn, opr. nom. isarn- dat,
jårne (*iasrne}] ligesaa har värr engang havt følgende bøining:
nom. *üsarr (= goth. unsar) - dat. varum (*uasrum); saaledes er
ogsaa at forklare Kjårr af Cæsar: opr. *késarr ei. kisarr -
dat. kjåre.

Middelvocalen i synkoperes i alle nomina paa -ill og -in(ri):
ketill-dat. katli, megin - dat. magni (i nom. sing, sfaföill, nom. plur.
englar etc. er vocal en indkommet fra andre casus). Ellers er
fordetmeste ved udjævning contraction gjennemført i alle ca-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1886/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free