Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om apokope og synkope og deres forhold til brydningen (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
nebuT)-gen.njôlar, hvoraf njol, f.; til ågs. nifol svarer oldn. nifl
uden brydning, der jo ei indtræder ved i (opr. bøining nom.
*nifol - dat. niflé)] endelig hører hid fim bul- i comp. i forhold
til flß, m. (= ågs. fif ei) j opr. nom. fimbull - dat. *fimble >
*fimfle > fifle (cf. staf r == stubbr af *stumbr; toft = tomt)-r
samt fjor- af *fedur- (got. fidur-, ågs. ffåer-). I nogle ord
har brydningsvocalen ;p bevirket ordets overgang i
tø-decli-nationen, saaledes ved hjyrtr - gen. hjartar, der egentlig
skulde være bøiet hjyrtr - gen. hjgrtar ei. hjorts; ligesaa kjgptr.
Ligesom sidstnævnte ord har en oprindelig sideform med
a som mellemvocal, saaledes vexler i andre u med i: grif.
*alinô *og alunô, hvoraf den første i ældste oldn. har været
bøiet nom. *elin - gen. alnar: heraf formen alin ved
contami-nátion (ef. tamfôr) og aln, den sidste nom. *glun - gen. ylnar,
bevaret som alun og gln\ i comp. opr. *elin- (cf. oht. elin-bogo)
og glun-, i oldn. Ql(n}-bogi, al(ri)-bogi, alin-bogi, álm-bogi (f. áln-\
gln-liðr (ogsaa misforstaaet til ulf-lfår), alin-kygr v. 1.
olm-S. E. I, 424, Qlun-grjôt] videre gnd (en and), opr. bøiet enten
*enfå - gen. aríðar eller *gnuft - gen. *griðar (cf. oht. anut og enit);
elptr og qlpt, opr. *elfitr - gen. alptar (cf. oht. albiz, ågs. ielfetu)
eller *glfut - gen. glptar, o. a. Ved denne vocal brydes ogsaa
rodstavelsens a: den opr. vexel mellem omlydte (o: paa
vo-calassimilation beroende) og brudte (ei. epenthetiske) former
er vistnok ogsaa her tabt, men minder er bevaret i sideformer,
som hgfuft og haufu§ (sikret ved helrim hos Brage; heraf vei
formen haud i n. dial.), cf. ågs. heåfod, men i comp. ogsaa
haf ud-] fremdeles hauljjr ei. haulðr og hgldr, A^?Sr, opr. nom.
*hgluðr (cf. ågs. holéð} - dat. haufåe1; kun den sammendragne
form findes i haukr, opr. *hgfukr (ågs. heafoc, oht. habuh] -
1 Saaledes vei ogsaa rpkn og raukn (cf. reJcinn) og muligens taufr
(folkespr. tauv(e)r) og tgfrar af grf. *tabur-. Tør man forklare oldn.
liauor, n. jorden af ågs. heaðor indelukke ((ge)heaðorian cohiberé),
altsaa opr. ^TigOor - dat. hauðre? Ogsaa hauk-staldr kunde efter
dette være ægte norsk form: grf. hagu-staldaR (runeindskr. fra Vals-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
