- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tredie Bind. 1886 /
305

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om apokope og synkope og deres forhold til brydningen (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

305

udvikling skulde kunne ansætte en opr. bøining: nom. bjarg -
dat. berge, maatte være den, at man antog, at udlydsvocalen
kunde øve assimilerende indflydelse paa svarabhakti-vokalens
beskaffenhed eller endog i visse tilfælde hindre dens
indtrængen ; denne antagelse, der ikke vilde være uden analogi, viser
sig ved nærmere undersøgelse at være høist usandsynlig; ti
l: sees svarabhaktien i oht. for en stor del at have hindret
z’-omlydens indtrængen saavel ved e som ved andre vocaler,
hvad vistnok opr. var lov, cf. -her21, g’érni, snelli, rehti etc.,
osax. herdiôs etc., ågs. heorde etc., oldn. verri = got. vaírsiza,
kerfi = kirfi o. a. (cf. Leffler Om é-omljudet s. 266); 2: da i
ågs. ie jo er i-omlyd af eo, viser former som hierde, wierfte,
wiercan etc., at selv om endelsens i har omlydt rodstavelsens
e til i, har det ialfald ikke formaaet at forhindre brydningens
indtrængen (cf. Sievers A. GL §§ 79, 2 og 100): l og 2 gjør
det ogsaa for oldnorskens vedkommende høist tvilsomt, om
vocalen i ord som dat. firfti virkelig med rette er at betragte
som omlydt af e og ikke snarere af ja, - og 3: taler forholdene
inden oldn. selv afgjort imod en saadan antagelse, saaledes
ord som ff arre (hvorfor en gang/e/re), (verða af) gjalte (st. gelta-1]
ordet forholder sig til ggltr omtrent som bjälke til b$kr), hvor
udtrykkets høie ælde i forbindelse med formens enestaaenhed
gjør analogi lidet antagelig2, dat. arne af arinn (grf. *aranaE)
o. a. Forklaringen til vexlen mellem de brudte og ubrudte
former maa søges andetsteds, og jeg søger den der, hvor jeg
idethele finder forklaringen til brydningsfænomenet: ti j eg tør
ikke anse en epenthese berag ei. berag > bjarg - hvor
forstaaelig den end kan være - for i sig selv begrundet og
nødvendig: jeg tror, at denne overgang faar sin fulde forkla-

* eller muligens geltu-, hvorved altsaa dat. gjalte bliver at
sammenligne med skjalde, en dannelse svarende til ågs. dat. paa -a, got. paa -au.

2 Anmærkning ved correcturen. Prof. Bugge gjør mig
opmærksom paa en ny og meget tiltalende forklaring af udtrykket i
Fritzners ordbog 2 udg.

Arkiv for nordisk Filologi III. 20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1886/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free