Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om apokope og synkope og deres forhold til brydningen (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
-virkni, mod spjall-virki (l gang), som i sidste: mann-spell
(mann-spjgtt Fsk. 80 regelmæssigt), ráð-, veföi-, vin-, frændsemis-, måla-,
markar-, sakar-, sifja-, for- (aldrig -spjall); ogsaa fbrmenjf’elms-fullr
(hvorfor en gang fjalms-fullr) viser det opr. forhold. Dette
gjælder selvfølgelig kun «-stammer; hvad de fem. ^-stammer
angaar, da var jo her, saaledes som før paavist, themavocalen
bevaret ved brydningens indtrædelse (cf. g j af-)] altsaa, paa
den tid contractionen og brydningen begyndte sin virksomhed,
fremviste fem. bjgrg som første sammensætningsled formen
beraga- (medens neutr. berg lød berag-), følgelig faar vi efter
disse loves indvirkning bjarg-, hvilket ogsaa er den eneste
forekommende form; saadan og ingen anden er altsaa grunden
til den formelle overensstemmelse mellem berg- (af *bér[a]ga-)
i forhold til met- (af *méta-) og bf ar g- (af *bér[a]gá-) i forhold
til g j af- (af *gébå-). Et lignende forhold frembyder
tø-stammerne i comp.: *ber[a]nu- > *bjarnu- > bjarn-, idet
stamme-vocalen holdt sig til brydningens indtrædelse, men (ved
lang-stavede ord) bortfaldt før tø-omlydens optræden.
Der er ingen tvil om, at det irrationale a har aabnet
rækken i middelvocalernes bortfald; men det er muligt og
rimeligt, at det reelle a omtrent samtidigt er sunket ned til
en glidevocals værdi og er udstødt; senere er i fulgt: medens
udstødelsen af a ligger mellem apokopen af themavocalerne
a og o, overlevede det mellemlydende i dem begge og
contra-heredes først senere, saaledes som sees tåjgfn < *eb[a\nô, bjarg- <.
*bér[a]gä- sammenlignet med taltö < *talidô, firin- < *férinä-.
Ved ord, hvor vocaludfaldet er oprindeligt i alle casus og
altsaa senere (se foran under synkope), indtræder brydningen
facultativt: setna ei. sjatna, gerna ei. (alm.) gjarna, Hedningar
Fb. l, 282l, Krm. 13. v. 1. for det alm. Hjaåningar (ägs.
Heodeningas), Erlingr (ef. jarl) o. a.; fölingr ei. auðlingr (grf.
*afulingaB, cf. ägs. céðeling).
1 Anm. ved correcturen. Dette citat, der er hentet frá
Oxforder-ord-bogen. er efter Bugges meddelelse ucorrect, idet her staar hiedninga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
