- Project Runeberg -  Arkiv för nordisk filologi / Fjerde Bind. 1888 /
2

(1883-1890)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og bar "læseform" eller som en virkelig parallelform; det er
en naturlig folge af, at spörsmålet endnu er lidet undersögt,
og af, at vi på grund af ligegyldighed for ret læsning er blit
således indkjört i feillæsning, at vi ofte ikke ved, hvorvidt
en form er indskrænket til læsning eller ei.1

Jeg skal i det folgende forsöge at give en oversigt over
de i vort sprog forekommende dobbeltformer og at udfinde
grunden til spaltningen, idet jeg på forhånd bemerker, at
mine lister naturligvis ikke gjør fordring på at være
fuldstændige; dels kan nemlig enkelte former være undgåt min
opmerksomhed, dels kan enkelte være tat med, som i
virkeligheden er at henføre under kategorien "feillæsning". Min
hensigt har kun været at fæste opmerksomheden ved
fænomenet og finde en bestemt inddelingsgrund, hvortil jeg håber,
de vil vise sig tilstrækkelige.

Man pleier ofte uden videre som grund for en sådan
spaltning at amfore indflydelse fra skriftsproget; men denne
indflydelse er vistnok betydelig overvurderet. Dette synes
allerede på forhånd indlysende, når man husker på, at for
hver gang et ord forekommer i ens læsning, forekommer det
kanske ti gange i talen, og under disse omstændigheder er
der liden rimelighed for, at nogen synderlig indflydelse skal
gjöre sig gjældende. Selv skriftformer som og, have, sige
o. lign., der forekommer snart sagt i hver anden linje af en
bog, og som de fleste af slendrian eller i god tro læser efter
bogstaverne, har jo ikke ö vet den allerringeste indflydelse
på samme ords former i talesproget, «, ha, si. Det er kun
på de ords udtale, som sjælden eller aldrig forekommer i det
daglige talesprog, at skriften kan öve nogen indflydelse; men
også her må man huske på, at da sådanne ord strengt taget
ikke har nogen bestemt udtale, er man nödt til at læse dem
så vidt muligt efter bogstaverne. Og selv om sådanne

1 Jeg kan således ikke anerkjende alle de af Brekke opforte
parallelformer, hvoraf nogle som angreb, skabe med b for mig er unaturlige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Oct 7 23:26:13 2006 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1888/0006.html

Valid HTML 4.0!