Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mellem såret blör og mit hjerte blöder er så betydelig, at
det for sprogfølelsen ligefrem har ståt som to forskjellige ord
ligesom videnskab og vite. Der er, forekommer det mig, ikke
det mindste iveien for at anta, at to sådanne parallelformer
som blö og blöde kunde udvikle sig i et fuldstændig ulitterært
sprog, og i så fald vilde man vei ikke kunne tale om
indflydelse fra skriftsproget. l Man bör derfor, mener jeg, være
forsigtig med at ty til denne forklaringsgrund, ialfald som
den eneste, og endnu forsigtigere må man være med at erklære
sådanne skriftsprogs-former for unaturlige eller mindre gode
end talesprogets, således som K. Knudsen g j or i fortalen til
sin bog Om den landsg. norske uttale. Former som vitne,
åpen-baring, skaper, skapning, kjöpenhavner, förbrytelse o. lign. med
hård kons. er for öieblikket ligeså fremmede og derfor urigtige
i norsk som omvendt vide, åbne, skabe, kjöbe, bryde med blöd
konsonant, og en tilsvarende skrivemåde af sådanne ord derför
ligeså etymologisk-ufonetisk som vor almindelige ortografi
med blöd konsonant istedetfor hård. Det er ganske merkeligt,
at den gamle målreiser, for hvis arbeide jeg forresten nærer
den störste agtelse og sympati, og som stadig er på nakken
af aislags "bessermachen", ikke har indset, at dette også er
en bessermachen, der i virkeligheden ikke er et hår bedre
end den, han dadler hos andre, når de mod den nuværende
udtale indsætter bogstaver, som betegner en ældre udtale, ja
i somme tilfælder er værre, når den nemlig som i ordet
vitenskap betegner en udtale, som vistnok aldrig har eksisteret.
Idet jeg nu gar over til mit egentlige, emne, skal jeg
först hidsætte en fortegnelse over de ord i deres dagligdagse
1 Jeg ved meget vei, at denne antagelse fuldstændig strider mod
j unggrammatikerne s lære, således som denne for öieblikket
formuleres; men ligesom jeg for öieblikket ikke kan bevise denne antagelse,
således kan den vei på undersögelsernes nuværende standpunkt
heller ikke modbevises, således at den ialfald kan være værd at
tænke på.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
