- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjerde Bind. 1888 /
116

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk Ordforskning (Sophus Bugge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

Oplysning om endel af de sproglige Spørgsmaal, som Docent
Bråte har behandlet, og jeg grupperer disse Bidrag om
svenske Ord.

Gamrnelsvensk doctir.

I Ældre Vestmannalag skrives doctir ’Datter’, doctur ved
Siden af dottir, dóttur^ dottir. Brate (Vestm. ljudl. 58)
forklarer doctir som en af urgerm. ^okafér opstaaet Form, der nøie
svarer til gr. &vyavriQ. Denne sindrige Forklaring synes mig
altfor dristig. Alle ellers fra hele den germanske
Sprogverden kjendte Former af Ordet ’Datter’ vise tilbage til en
Grundform med doht-, og at Spor af en herfra afvigende
Grundform for dette saa ofte brugte Ord alene skulde have
holdt sig i et svensk Haandskrift fra 14de Aarhundrede, hvor
ogsaa den sædvanlige Form findes, det forekommer mig at
være meget lidet sandsynligt. Kock (Stud. öfver fsv. ljudlära
I, 59) formoder, at Skrivemaaden doctir angiver en dialektisk
Udtale med Guttural foran t ligesom i urnord. dohtrÍR paa
Tunestenen. I senere islandske Haandskrifter forekomme
Skrivemaader, som synes at tale for en anden Opfatning af
doctir i Ældre Vestm. end den, Bråte har gjort gjældende.
I det islandske Haandskrift God. 2845, 4to, kgl. Bibi. Kjøb.
gl. Saml. (fra Begyndelsen af 15de Aarh.), fol. 4 a L. 3 er
skrevet Aktag = Attak af eiga, se min Udg. af Hervar. s. S.
307; fol. 67 b L. 10 (Herv. s. S. 326) frecU = frétt.
Andensteds i et senere islandsk Haandskrift tror jeg at have seet
f okt = f ótt, f ó at. Det er muligt, at kt, ckt i Aktag, f reckt
har sin Forklaring alene i den eiendommelige islandske
Udtale af de oprindelig lange Vokaler foran de lange
stemme-løse Explosiver. Prof. Johan Storm bestemmer denne
islandske Eiendommelighed for mig saaledes, at tt, M, pp udtales,
under Bibeholdelse af den Stilling, som den forudgaaende
Vokal kræver, med en stemmeløs Udaandning, der lyder som
et svagt h. At glsv. doctir skulde være et alene ved Lyd-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1888/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free