Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk Ordforskning (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
skulde have dannet en Sammensætning *flj<fåkona, hvis
Betydning ogsaa vilde være uklar.
I nordisk Sprog har man ingen etymologisk Forklaring
fundet af dette blot og bart poetiske fljfå neutr. ’Kvinde’,
der allerede forekommer i Havamál, Rígsþula og flere andre
Digte af Sæmundar Edda. Jeg har i mine Studier over de
nord. Gude- og Heltesagns Oprindelse S. 5 fremsat det
Spørgsmaal: ’Skulde fljcfa .... i sin Oprindelse være et Kunstproduct,
dannet efter engelske Kvindenavne paa -fléd eller flod
(Eán-flédj Ælfléd, Ædel fléd)? Der vilde da her være indtraadt den
samme Vokalforandring, som naar Longosped ved
Folkeetymologi er blevet til Langaspjot\ Stephens (Aarbøger 1883
S. 342) har til mit Spørgsmaal svaret, at det ’er simpelthen
umuligt’. Det kan være, at det er umuligt. Men det turde
ialfald være tvivlsomt, om Stephens er en saadan Kjender af
nordisk Sprog og Digtning, at en ubegrundet Paastand af
ham herom afgjør Sagen. Jeg skal til Begrundelse af mit
Spørgsmaal anføre følgende: For det første at Skaldene fra
fremmede Sprog har optaget ikke faa Ord, som enten slet
ikke er blevne brugelige i nordisk Prosasprog, eller som dog
forekomme i Digtersproget tidligere end i Prosasproget, f. Ex.
hlébarfir, sinnjôrr, sóta. For det andet: Lundgren har i et
Foredrag ved andet nordiske Filologmøde (Forhandlinger S.
212-215) paavist, at visse Grupper af Skaldeomskrivninger
er blevne uddannede under Indflydelse af sammensatte
Personnavne, som er ældre og mere udbredte end hine
Omskrivninger. Naar saaledes en Kvinde af Skaldene betegnes som
gollhrings fríðr, er denne Omskrivning efter Lundgren
opkommen under Indflydelse af sammensatte Kvindenavne paa -fríðr.
For det tredje: I fremmede Tungemaal er der ikke faa
Exempler paa, at man, navnlig i Kunstsproget, har dannet
usammensatte Ord ved Abstraction fra virkelig eller tilsyneladende
sammensatte, saaledes det genere indiske dhava-s ’en Månd’
efter vidhava ’en. Enke’, sita-s ’hvid’ efter asita-s ’sort’; vul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
