Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk Ordforskning (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
gosse forklarer Brate (Vestm. Ijudl. S. 21) af gö§-son,
Gudsøn. Denne Forklaring er skarpsindig, men synes mig
tvivlsom. Man skulde vente, at der af gufison var blevet
*gusse i Lighed med gubbe af giföfo&ir, gumma af guðmóðir;
go]ß = guf om de Kristnes Gud kan ikke paavises i Svensk,
medmindre det skulde være i goz pæningar Bjärk. r.
Betydningen af det til gosse svarende Ord i norske Dialekter taler
ogsaa mod den givne Forklaring: gosse (aabent ö) Karl, især
om en stor, stærk og dygtig Karl. I Søndmør, Orkedalen
og fl. Ogsaa i Betydningen Gält i Orkedalen (?) (Aasen).
Man kunde formode, at gosse for *gorse var dannet af gorre,
Smaagut, der forekommer i E/omsdalen og Dalarne. Men
baade herimod og imod Forklaringen af goðson taler nyisl.
gosi ’Knegten i Kortspil’. Efter Brugen vilde jeg snarest
med Rydqvist formode, at gosse var et nationaliseret fransk
g ar gon. Hvis dette først blev indført i Formen *gar§sun (i
Piðr. s. Cap. 256 garðsynn, gafåsveinri), kunde det blive i Svensk
til *gårdsun, og heraf kunde man danne en Kjæleform gosse
i Lighed med de af Navne dannede Kjæleformer. Ordet
maatte da fra Sverige have udbredt sig til Norge og videre
til Island. Paa denne Maade kunde det blive muligt at
forbinde svensk gasse, der fra Småland opføres med Betydning
’fet galt, fet karl7 (som Ordet mulig har faaet under
Paavirkning af basse) med det norske gosse ’stor, stærk Karl, Gält7.
Glsv. freadagher, Fredag.
Den Maade, hvorpaa Brate (Schwed. wortforsch. S. 33-
38, Vestm. Ijudl. S. 124) og Flodström (Tidskr. f. Filol. N. E.
IV, 65) har forklaret Ugedagsnavnet Fredag, synes mig
ikke tilfredsstillende, fordi de betragte Navnet som et ægte
nordisk Ord, der er bevaret i nordisk Sprog fra førhistorisk
Tid. Men det er jo historisk sikkert, at de nordiske Uge-
figeret Artikel; det lange griðJconunni blev vedUdskyden ai en übe,*
tonet Stavelse til griOJcunni,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
