Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk og norsk retskrivningsliteratur fra den siste Tid (P Grot)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Det nordiske retskrivningsmøde i Stockholm 1869 gav
for Norges vedkommende stødet til en orthografisk
tøilesløs-hed, som vei søger sin lige i sproghistorien. Endogsaa hver
skolegut skulde have ikke alene sin egen mening om de
orthografiske Spørgsmaal, men ogsaa sin egen retskrivning.
Hvis en lærer vilde fordriste sig til at betegne disse de unge
herrers egenheder som feil, kunde han blive mødt med den
paastand, at det var vedkommendes orthografi, og at han var
"konsekvent" i gjennemførelsen af den. Der er i det hele
taget nu i Norge omtrent ligesaa mange "konsekvent"
gjennemførte orthografier, som der er mennesker, der sætter pen
paa papir, og der er neppe to mennesker, der har fuldstændig
den samme orthografi. Hvor hinderlig imidlertid en saadan
tilstand maa være for tilegnelsen af literaturen, er indlysende,
og det behøver derfor ikke nærmere paavisning, at en reform
i vor retskrivning er nødvendig, for at man engang kan
komme ud af det nuværende orthografiske virvar. En vei,
ad hvilken saadan enhed skulde synes at kunne opnaaes, var
at gaa tilbage til den gamle ordning; denne udvei viser sig
imidlertid umulig; thi selve den nuværende regelløshed viser,
jo noksom, at der var en almen trang til orthografisk reform.
Det er altsaa saa langt fra, at forholdet er som af hr. Western
antaget i en anmeldelse af Lundelis bog om
"Rättstafningsfrågan" i "Nordisk tidsskrift" 4de hefte 1886, at kan man
først faa overbevist folk om nødvendigheden af en reform i
retskrivningen, "saa er opstillingen af en ny orthografi en
forholdsvis ringe sag". Saa godt som alle er, som sagt, enige
om, at der maa foretages reformer, men i hvilken udstrækning
og i hvilken retning refoimerne skal gaa, derom er det
uenigheden dreier sig. For afgjøreisen af dette Spørgsmaal kan
den diskussion, som retskrivningsspørgsmaalet for Øieblikket
er underkastet i Sverige, være af interesse, idet denne
diskussion ikke indskrænker sig til sagens praktiske detaljer,
men ogsaa gaar ind paa de principielle Spørgsmaal, som man
Arkiv for nordisk Filologi IV. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
