Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk og norsk retskrivningsliteratur fra den siste Tid (P Grot)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
til grund for orthografien, kan der ikke godt være tale om
andet end lydskriftsprincipet; thi det er det eneste, som kan
gjennemføres konsekvent. Alligevel kan det neppe være én
mands værk at affatte de orthografiske regler, fordi der selv
da vil være adskillige punkter, hvorom meningerne kan være
delte, saasom valget af den rette orthografiske form, naar
udtalen er forskjellig paa de forskjellige steder, valget af den
form af det talte sprog, som skal lægges til grund,
Skrivemaaden i fremmedord o. s. v.
Det fremgaar af det her udviklede, at jeg ikke kan anse
det for heldigt, at Aars’ retskrivningsregler er blevne
autoriserede som ene- og almengyldige. Thi derved er der bleven
fastslaaet en tilstand, som ikke kan være varig. En
forklaringsgrund for denne departementets handlemaade kan man
finde i det faktum, at det er det 7de oplag af bogen, som
foreligger, og at man følgelig skulde tro, at den var prøvet
og godkjendt af vore skolemænd. Imidlertid er det ogsaa et
faktum, at ikke to oplag af bogen har været indbyrdes
overensstemmende, og den sanktion, som den har faaet af vore
skolemænd, kan derfor ialfald ikke siges at gjælde sidste
udgave; nogen theoretisk diskussion af betydning har heller
ikke vor retskrivning været gjenstand for i de sidste aar,
saa der skulde synes at have været grund for departementet
til at vise varsomhed i uden videre at fastsætte en bestemt
bog som gjældende retskrivningsnorm. Disse
retskrivningsregler er ikke af den art, at de kan tilfredsstille hverken det
ene eller det andet parti. Det, man mest kan indvende mod
dem, er, at de ikke hviler paa noget bestemt princip. Snart
ser man etymologien anført som grund for at skrive en form
saa og saa, snart ser man udtalen anført som grund for en
anden form, en tredje gang anføres, at et ord kan skrives
baade paa en og paa en anden maade. Af retskrivningsregler,
der er bestemte til skolebrug, maa man imidlertid fordre, at
de skal være bestemte, kun give en enkelt form og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
