- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjerde Bind. 1888 /
331

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk og norsk retskrivningsliteratur fra den siste Tid (P Grot)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

331

lig kon stituer ende for navnet med stort, f. eks. det Sorte håv,
de Forenede stater, den Norske rigstidende eller den norske
Rigstidende, alt eftersom man opfatter det.

Med hensyn til brugen af aa og o holder
retskrivningsreglerne sig væsentlig til den ældre Skrivemaade. En
afvigelse derfra er det, naar der skal skrives onn (i vaaronnen),
hvilket ord tidligere bestandig har været skrevet med aa
ligesom det etymologisk og fonetisk fuldstændig sideordnede
aand, haand o. s. v.

Reglerne for brugen af e og æ har faaet en form, som
gjør det meget vanskeligt at praktisere dem. For det første
synes det underligt at betegne som en lyd (lukket) lyden i
tre og trø, i fed og glcede, i snes og fjæs o. s. v., da lyden
dog i store dele af vort land er forskjellig, og forfatteren
selv siden maa benytte denne forskjel som udgangspunkt for
sin regulering. Reglerne for brugen af disse bogstaver er
da: Hvor der overalt i landet høres lukket e, skrives e;
saaledes i de fleste ord, som ender paa betonet e, ligesaa
foran en konsonant, naar lang e i skriftsproget svarer til ei
(eller i) i dialekterne eller oldsproget. Her forudsættes der
saaledes ikke alene kjendskab til udtalen i alle landets byer,
men ogsaa til dialekterne og oldsproget. Det er stive
fordringer at stille til en gut i 4de middelklasse (thi i denne
klasse ser det efter fortalen ud til, at man skal lære denne
paragraf). For de ord, som enten i hele landet eller i enkelte
dele deraf har aaben e- eller <ø-lyd, gjælder som hovedregel:
hvis vokalen er lang, skrives æ\ hvis den er kort, skrives e.
Denne paragraf skal læses i 1ste middelklasse. Som et tillæg
til disse regler og konkurrerende med dem har man saa en
tredie, at naar i vort skriftsprog enten samme ord i en anden
form eller et andet, nær beslægtet ord har a eller aa, skrives
næsten altid æ, hvad enten lyden er kort eller lang. Saaledes
skal ifølge denne regel fætter skrives med ec, vei paa grund
af slægtskabet med fader; men hvorfor henvises ikke til denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1888/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free