Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk og norsk retskrivningsliteratur fra den siste Tid (P Grot)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
regel ved mæt, der dog staar i et mindst ligesaa nært
slægtskab til mad (norsk mat). Dætte, sprætte, skvætte, hjælpe
o. s. v. faar æ paa grund af sin præteritumform; dette er at
forkvakle regelen om aflyden. Præteritumsformen bør ikke i
disse verber have større indflydelse paa Skrivemaaden i
infinitiv eller præsens end formen gav har paa give, for paa
fare o. s. v. Ved lægge henviser forfatteren til denne regel,
vei fordi det i præteritum heder lagde, men hvorfor da ikke
ogsaa ved træde, der vei maa hede traadte. Forbindelsen
mellem drægtig og drage vil vei for de fleste skolebørn staa
som temmelig mystisk, ligesaa vei mellem dæmpe og damp.
Ved ordet svelte, som opføres side 22, maa der vei forstaaes
kortspillet, men burde det ikke efter den her omhandlede
regel have havt <B paa grund af det dialektiske præteritum
svalt, hvormed det dog maa staa i etymologisk sammenhæng?
Ved ælde og ældre burde der ligeledes have været henvist til
denne regel, ligesaa ved grænd (grande). At ord som
forfærde, kjærlig, lærd o. s. v. har æ, tiltrods for, at vokalen er
kort (hvilket dog vistnok kan være tvivlsomt med hensyn til
kjærlig), forklares derved, at de er afledede af ord med lang
vokal. Hidhen hører ogsaa særdeles; det maa vei da
betragtes som afledet af især, som dog er et meget yngre udtryk
end det allerede paa oldnorsk forekommende sérdeilis.
Pag. 29 kan man være i tvil, om forf. ogsaa vil skrive
fortaag; den grund, som angives for, at den sidste form skulde
være den rigtigere, kan ikke kaldes andet end futil,
alden-stund udtalen fortau vistnok bruges overalt, undtagen der,
hvor man ogsaa siger et taag for tau(g). Angaaende brugen
af stumt d foran 6’ raader der en ren Vilkaarlighed, og det
er nødvendigt at lære hvert enkelt ord. Handske havde godt
og vei faaet sin d ud ikke alene hos Bjørnson, men ogsaa i
den almindelige Skrivemaade, men nu faar det den ind igjen
paa grund af afledningen af haand. Formerne krid og krud
faar det skudsmaal at være rigtigere end kridt og krudt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
