Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nominale stammbildungslehre der altgermanichen dialecte von Friederich Kluge, Halle 1886 (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
863
ga- nødig. Dette er grupperne 1: trækollektiver (ågs. fyrne),
2: sammensætninger med kollektiv betydning (ohi. sibunstirni).
Vi antegner nogle exempler fra oldnorsk. Til l: birki, boeki-,
eiki, elri, eski-, espi, fyri, hesli, lindi, f elli. Til 2: lang-f ef ri
(= lang-fe]) g ar), láfa-fili (laavegulv), by-fly gi (== by-flugur),
villi-fygli (vilde fugle), stór-hveli (= stór-hvalir), fjgl-menni,
ung-vif i (unge trær), heipt-yrfi (heftig tale), ill-yrmi (skadeligt kryb).
I ill-gresi, stór-grýti, ný-snævi, ill-fýfi bliver ved suffixet kun
den kollektive betydning mere fremhævet. I de fleste tilfælde
viser i kompositionen afledningen ved ja ligeoverfor simplex
en specialiseret betydning (jvf. § 76): Igg-bergi, ein-berni,
mif-byrfi, hd-degi, bjarn-dýri, mer-kryssi, út-hýsi, hamal-kyrni,
myr-lendi, hraust-menni, jafn-nætti, jafn-sétti, funn-vembi, funn-vengi,
ha-vetri, ein-vigi, al-fingi, ill-fréli o. a.
§ 69. Læs oldn. hýski.
§ 76 med nachtrag. rø-suffixet forekommer i denne
anvendelse ialfald i oldnorsk i levende brug.
Sammensætningerne viser i sammenligning med de usammensatte ord dels
en mere specialiseret eller markeret betydning, som van-menna,
ill-skelda, vif-beina, flag-brjóska, dels og hyppigst en abstraktere
(jvf- §§ 105 og 109): -dagi, -vangi, -leiki, -rétta etc. Vi nævner
af masculina: bak- (land-, stjôrn-, út-) borfi: borf, ú-dáfi =
ú-dáf, ein- (bar-, svar-, mál-, spur-, skil-, dauf-, raun-) dagi:
dagr j f or f atti = f or-f all, til- (sel-, mis-) fangi = til-fgng, mis-fari :
/j?r, lik-hami = lík-hamr, and-láti = and-låt, kær- (sann-, heilag-,
skyld-, kunn-, rétt-, skygn-, skir-, rik-, lystug-, gaman-, bein-,
mein-, var-, væn-) leiki senere form for kær- (sann-y heilag-, skuld-)
leikr, u-maki = ú-mak, and-marki: mark, mis-muni = mis-munr,
räf-stå fi: staf r f skil-vangi: vangr, mis-verki = mis-verk; af
feminina: til-kalla = til-kall, sani-kunda = sam-kund, sam- (mis-)
laga noget mere abstrakt end sam-lag, ny-lunda: lund,
van-menna: mafr, mark- (kaup-) reina = mark-rein, lgg- (vif-) rétta:
réttr, ill-skelda: skald, bjarg-skora = berg-skor, sam-stafa: stafr
nifr- (upp-) stiga: stig, nauf-synja forskjellig fra nauf-syn,
Arkiv for nordisk Filologi. IV. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>