Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nominale stammbildungslehre der altgermanichen dialecte von Friederich Kluge, Halle 1886 (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
§ 110. "Gröt. andeis ende steht als masc. vereinzelta.
Hermed stemmer ikke oldn., cf. beinir = beina, fellir, flý tir =
flýti, greifir, hneisir = hneisa, kneMir = hneJcJcing, Uttir =
letti, missir = missa, sJcyndir = skundi, sviptir og -syptir^
barn-sýkir, fverrir.
§ 118. To gange oldn. hvósti istedetfor -kosti.
§ 122. Læs fagr istedetfor fagerr.
§ 129. Læs keipt for heiptr.
§ 130. Oldn. dagráji er ikke at sammenstille med ägs.
dægred, men komponeret af dagr + räf, saaledes som
betydningen tilstrækkelig beviser.
§ 149. Det beror sikkert paa en vildfarelse, naar det
her siges, at i oldnorsk "bildungen, die den gotischen auf
eini, aini entsprechen, sehr selten und auch unsicher sind".
Som Bahder Verbalabstr. s.-84 og Bugge Arkiv II, 212 har
paavist, er i oldnorsk af en ældre deklination: nom. *spyrin,
*nysin - gen. spurnar, njósnar kun de sidste former bevarede,
d. v. s. kontraktionen er almindeliggjort. Sikre gamle
mi-abstracta er: auf n (ey]ja), fórn (foera), grein (= got. garaideins),
keyrn (= got. kauseins), h$fn (== oht. Am), lausn (= got. lauseins),
nautn (neyta}] njôsn (= got. niuhseins), stjórn (stýrá), skírn (== got.
sJceireins), spurn (spy r jo), sggn (= ågs. sægen, osv. sceghn med
omlyd), vgrn (= oht. wen, osv. værn med omlyd), ]jggn (fegja),
fausn (feysd). Tvetydige er ógn, der saavel kan høre til got.
ôgan (grf. ögni-) som til ögjan (grf. ogini-), og sókn = got. sökns
og sokeins. Usikre er rausn, Ugn og raun, eign og laun (= oht.
lougna) hører vistnok ikke hid. Derimod berettiger ågs. stéorn
og w e ar n os ikke til at anse oldn. stjórn og v yr n for
wo-dannelser, saaledes som Bahder s. 61 gjør med disse og endnu
mange andre. Et sikkert ami-nomen foruden de tre af Bahder
s. 84 f. givne eksempler er likn = got. leikains. Medens
saaledes den reale existens af faw-stammernes kontraherede former
i oldnorsk til evidens er godtgjort, har man hidtil, saavidt jeg
ved, ikke gjenfundet de usammendragne: vi skal i et excurs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
