Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nominale stammbildungslehre der altgermanichen dialecte von Friederich Kluge, Halle 1886 (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
havde givet disse ord samme form som fø-stammerne havde
(cf. mari-saivs af stammen marem-)1 hvilket vilde være saa
meget naturligere, som disse klasser allerede i gotisk delvis
(cf. nom. sg. liuhadei, liuhadein ei. liuhadeins, veitvôdei ei.
veit-vödeins, vajamérei ei. vajaméreins o. a), ligesom i oht.
gjennemgaaende, er faldt sammen.
Er denne udvikling rigtig, da kaster de gotiske former
et fuldstændigt lys over oldn. compp. som sendi-máþr, læri-fafir,
felli-sótt etc. Kun et enkelt ord: heyrin-or£, -kunnr, -kunnigr
volder vanskelighed ved sin nasal; men det synes mig langt
rigtighed ved at undersøge følgende ords forhold til kompositionen,
der her overalt er uægte: bygp, dygp, dýrp, erfp, ey~kt (dog eyktheilagr),
eyrna, feigp, fegrp, flærp (dog flærp-lauss, -samr), frégp, fylgp, fyrnd,
gerp, girnd, hermd, hlifp, hrygp, hvila, roekt, sekt (dog sekt-f é, -aupigr),
sloegp, snild, spekt (dog spekt-skyldr), stygp, styrkt, somd, tengp, trygp,
tylft, vernd, vild, virkt, végp, gnd (and|, synd (danner ogsaa ægte
compp.); endvidere: aupn, fórn (fórn-foera, -foering er senere compp.),
grein, heyrn, hgfn (besiddelse), lausn, nautn, njósn, stjórn (styrelse),
skírn, sggny vprn, pggn, pausn o. fl. Af specielt oldnorske oldklasser
kan nævnes abstracta paa -napr, se t. ex. hernapr, skapnapr, trúnapr,
tonapr, varnapr, prifnapr; ligesaa nom. actionis paa -ing, -ung: elding,
erting, festing j flutning, gerning, greining, hnekking, hringing, hætting,
kenning, lýsing, minning, refsing, skilning, skipting, smurning, stefning,
stilling, virping, hapung, hgrmung, lausung, naupung; endelsen -napr
har nemlig erstattet -apr, -upr, og den sidstnævnte dannelse (-ing,
-ung) tilhører den enkeltsproglige tid (mangler i gotisk). Derimod
maa det ved første blik overraske, at de oldn. abstracta paa -an,
-un, trods sin fællesgermanske oprindelse og sin talrighed, ikke
ind-gaar i komposition, et forhold stik modsat det ved verbalabstrakterne
paa -in: grunden synes at være den, at de sidste havde gamle
kom-positionsmønstre, hvortil de kunde slutte sig, hvad ikke var
tilfældet med de første, og dernæst er vistnok den store udbredelse,
denne kategori i oldn. har opnaaet, af temmelig sent datum (man
har jo suffixet -opus)- kun uægte sammensætning danner: aflan,
borgan, eg g j an, f åg an, flgkkun, heilsan, hótan, hreinsun, hug g an, lastan,
mpglun, reikan, seinun, skemtan, skip an, smipun, synnun, étlan; af ægte
compp. finder jeg blot efan-laust,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
