Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nominale stammbildungslehre der altgermanichen dialecte von Friederich Kluge, Halle 1886 (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
mindre dristigt heri at se en singulær dannelse, som i ågs.
t. ex. hengen-wltnung ved siden af henge-clif, end stik imod
gotiskens vidnesbyrd at antage former med nasal, der senere
er afslidt.
Der møder os ved disse compp. i oldnorsk en
eiendom-meliglied, som ikke kan gaa uomtalt hen, nemlig at kun
langstavede nomina indgaår som første led. Medens saaledes
oht. har deche-lachan, deni-lachan, huli-lahhan, sele-hof,f scephi-vaz,
strewi-lachan, were-wort, wezi-stein o. a., ågs. here-word, sise-müs
o. fl., kan oldn. af tilsvarende dannelser ikke opvise noget
sikkert exempel. Der kan hertil tænkes en dobbelt grund,
en økonomisk og en lydlig. Naar man veier den store masse
af kortstavede maskuline i-stammer med abstrakt verbal
betydning, hvorover det oldnorske sprog engang har raadet, og
af hvilke igjen de verber for en stor del er afledede, hvoraf
substantiverne paa -mi- er dannede, imod det særdeles ringe
antal langstavede af samme klasse (se materialet hos Bahder
Verbalabstr.), bliver det fuldstændig forstaaeligt, at sproget
i sidste tilfælde har tyet til en dannelsesmaade, som i første
var overflødig og derfor skadelig. Men dernæst vilde, som
vi strax skal se, saadanne compp., selv om de oprindelig var
dannede i større udstrækning, af formelle grunde atter maatte
forsvinde.
Tager man nemlig for sig hele klassen af de her
behandlede sammensætninger, falder det strax i øinene, at en større
del aabenbart er af senere oprindelse, idet de dels ikke har
dels som senere optagne laanord (som t. ex. fermi-, læri-,
tæri-o. a.) aldrig kan have havt tilsvarende abstrakter i sproget.
De er altsaa senere analogidannelser, dannede efter et fast
princip, men dette kan tydeligvis ikke have været noget andet,
end at man har taget de tilsvarende verbers præsensstammer,
med hvilke disse sammensætningsled i formen faldt sammen.
Altsaa, efterat de oprindelig i kompositionen indgaaede
substantiver ifølge kontraktionen havde antaget afvigende former,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
