- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
5

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Iduns Æbler (Sophus Bugge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kong Rere i Hunaland har intet Barn med sin Dronning.
De bede til Guderne om Afkom; Frigg og Oden bönhöre
deres Bön, og Oden sender sin Valkyrje (óskmær) Ljod,
Datter af Jætten Rimne, med et Æble til Kongen. Hun
flyver i Kraakeham, og da hun finder Rere siddende paa en
Haug, lader hun Æblet falde i hans Fang. Han gaar med
det til sin Dronning. De æde hver sit Stykke [1]). Deraf bliver
Dronningen frugtsommelig og föder Sönnen Volsung, der siden
bliver gift med Ljod.

Vǫlsunga saga er sandsynlig bleven til paa Island i
anden Halvdel af 13:de Aarhundred; ialfald er den os
foreliggende Redaktion yngre end Þiðriks saga, der efter G. Storm
er forfattet af en Nordmand lidt efter 1250.

Sagnet om Æblet, som gjör Dronningen frugtsommelig,
fortælles i det væsentlige overensstemmende i de
Vǫlsungs-rímur, som af en Skald Kalv er forfattede efter en anden
Redaktion af Vǫlsunga saga end den os foreliggende [2].

At dette Motiv med Æblet i Volsungesagnet er ældre
end Sagaen, har vi al Grund til at antage; men hvormeget
ældre, lader sig ikke tilnærmelsesvis bestemme uden
muligens ved en nærmere Undersögelse af Motivet selv<footnote>Jeg indskrænker mig her til kun at nævne andre i islandske Sagaer fortalte Sagn, hvori Æbler eller Æbletræer forekomme som Sagnmotiv eller poetisk
Billede. Saaledes Hervarar s. ok Heiðreks i cod. reg. 2845, 4:to (Bugges
Udg. S. 330). Jómsvíkinga s. efter skinnboken 7, 4:to på Kungl. Bibl. i
Stockholm utg. af G. Cederschiöld S. 56, jfr. Flat. I, 102, Fms. XI, 9. Hrólfs s.
Gautrekssonar
i Fas. III, 60. Jfr. de poetiske Betegnelser for en Kriger
rógapaldr Helg. Hjǫrv., brynþings apaldr Sigrdr.


[1] etr þat epli sumt synes at betyde: Dronningen æder et Stykke af det Æble; hvorved man synes at maatte tænke til, at Kongen æder det andet Stykke.
I Vǫlsungs rímur siges udtrykkelig, at begge æde Æblet.
[2] Udgivne i Möbius’s Udgave af Sæmundar Edda. I Str. 99 bör læses:
Lét þá Hljóð (ikke hljótt) í lofðungs knen lítit epli detta.
I Rimerne siges ikke, at Ljod er Datter af Jætten Rimne og at hun flyver i Kraakeham. Det heder i dem (Str. 126), at Oden sendte Ljod som Hustru
for Volsung.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free