- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
38

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Iduns Æbler (Sophus Bugge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38 Sophus Bugge.

Granattræet, hvis Frugt nævnes som besvangrende i
Attis-Sagnet, havde fra gammel Tid af hjemme i Forasien, var viet
Adonis og forekommer i flere phrygiske Myther. Det Æble,
som den troiske Paris tildömte Aphrodite, Landets Gudinde,
var efter Heim *) oprindelig tænkt som et Granatæble. Dette
viser, naar man skjærer det over, en overordentlig stor Mængde
Frö, saa at Grækerne baade i Oldtiden og i Nutiden har brugt
Granatæblets Kjærner som Billede paa en tallös Mængde **).
Det er derfor sandsynligt, at de europæiske Forestillinger om, at
et Æble gjör en Kvinde frugtsommelig, ialfald tildels er
ovér-förte fra Phrygien og at Kjærnerne i Grannattræets Frugt
har fremkaldt den nævnte Forestilling hos Phrygerne. Denne
Frugt benævntes ogsaa af Romerne som Æble (maluni).

Man kunde vistnok tiltro de gamle Nordmænd eller
Islændinger, selvstændig at have skabt den Fiction, at en
Kvinde bliver frugtsommelig ved Nydelsen af en Frugt, et
Bær, men naar det i Vplsunga saga nævnes, at et Æble har
havt denne Virkning, har vi al Grund til at antage, at dette
skyldes Indflydelse fra fremmede Sagn, der middelbart staa i
Forbindelse med de foran nævnte sydlandske Fortællinger.
At dette Sagntræk middelbart har sin Oprindelse fra en
Fortælling af den græsk-romerske Mytheverden, som Nordboerne
har lært at kjende i Britannien, stöttes derved, at et andet,
dermed sammenhorende Sagntræk i Vplsunga saga synes at
forudsætte britisk Oprindelse.

Efter V(c)lsunga saga Kap. 2 og 3 har Volsung, hvem
Reres Dronning födte efter at have spist Æblet, en Hal, der
er bygget saa, at et stort Træ er midt i den. Træets Grene
med fagre Blomster rage ud over Hallens Tag, medens Stam-

Kamrup" oversat af Garcin de Tassy Allégories, récits poétiques et chaiits
po-pulaires traduits de l’Arabe, du Persau, de l’Hindoustani et du Ture, 2de ed.;
Paris 1876, S. 215 f.

*) Kulturpflanzen und Hausthiere 2 S. 203 f.
**) Heim 2 S. 515 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free