Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Iduns Æbler (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Sophus Bugge.
Hvis lotstoMr ikke er en Forvanskning af barnstokkr,
kan det opfattes enten som bótstokkr "en Stok, som bringer
Bedring, Helsebod" eller som Forvanskning af blótstokkr "en Stok,
som man viser Dyrkelse, en hellig Stok". Her er det ikke
en Træstamme, men en Stenblok, hvori Oden stöder sit Sværd
ind og hvoraf Sigmund drager det ud. Dette maa være en
oprindeligere Opfatning, fordi det nærmer sig mere til
fremmede beslægtede Sagn.
Et meget nær beslægtet Sagntræk fortælles om
Cym-rernes Artur. Kong Uter Pendragon er död og har ikke
efterladt sig nogen legitim Tronarving. Artur, der netop er
voksen, er Uters Sön, men er ikke anerkjendt som saadan.
Juledag samle Rigets Stormænd sig til Kongevalg. Da se
de foran Kirken en firkantet Sten og midt paa denne en
Ambolt af Jærn en halv Fod höi. I denne Ambolt, sidder
et Sværd stukket fast ligetil Hjaltet (dusc’au heuf). Paa
Knappen er med Guldbogstaver skrevet, at den, som kan
drage dette Sværd ud, skal blive Landets Konge ved Jesu
Kristi Valg. Enhver vil nu gjærne först komme til at pröve
og de stride længe herom. Efter at Rækkefölgen er bestemt,
pröve alle paa at drage Sværdet ud, den ene efter den
anden, men ingen kan det. Artur kommer tilfældig forbi,
griber Sværdet ved Hjaltet og drager det uden Vanskelighed ud.
Siden stikker han Sværdet ind igjen og gjentager Proven i
alle Stormænds Nærværelse. Han bliver nu Konge.
Denne Fortælling har været meddelt i et fransk Digt
"Merlin", som i Begyndelsen af det 13:de Aarhundred blev
forfattet af Robert de Boron. Den poetiske Bearbeidelse er
tabt, men en prosaisk fransk Gjengivelse findes i mange
Haandskrifter *). Borons Hovedkilde for hans Digt Merlin
har været en Oversættelse af Galfrid af Monmouths Historia
*) Trykt efter et Haandskrift fra Slutten af 13:de eller Begyndelsen af 14:de
Aarhundred i Merlin . . . publié . . . par Gaston Paris et Jacob Ulrich, Paris
1886, I S. 135 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
