- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
123

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Oldnorske ordforklaringer (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Oldnorske ordforklaringer. 123

triken) : V$ta. Herefter betegner véli, ligesom det
nærbe-slægtede tyske wedel (oht. wedfy wadal\ egentlig ’werkzeug
zum wehen’.

mQru-eldr.

Ordet morild^ forskjellige former bringer mig tilbage
til undersögelser, som jeg har fremlagt i Arkiv III, s.
439-4L Yor gamle litteratur fremviser ordet kun paa et
sted: mpru-eldr SE. II, 174. Oxf. ordb., der opforer formen
mauru-eldr, tilfoier ’qs. maura-eldr\ Aasen anförer: ’moreld
m. marild, lysning som viser sig i soen, naar man rörer i
den i mörket; ogsaa om en lignende lysning i raa fisk og
tildels i raaddent træ. Afvig, maureld, Sondre Berg.,
muru-vermCj Hall. (Sv. mareld). De norske former passer ikke til
mår (o: so), men falder nærmere sammen med isl. maurildi.
Jfr. ogsaa isl. mörueldr; lygtemand’.

Mpm-cldr hörer til marr m. håv ganske som - for at
nævne nye exempler - meinu-ættir Herv. s. 134 : mein,
gel-gu(r)-skot og geigur-ping ; fjeigr (angaaende det tilkomne r
sml. de i min ovenciterede afhandling anförte ord, hvortil
endnu kan foies eisur-fála : må). Tendensen til svage
former i forste komponent af sammensatte ord er at
sammenholde med den samme tilböielighed for sidste leds
vedkommende (Arkiv I Y, 353) *). Ogsaa i en anden henseende er
dette ord af interesse, idet det foröger antallet af exempler
paa overgangen fra Q til au foran r og saaledes bestyrker
den af mig givne regel. Paa ét trin med denne -
muligvis dialektiske - udvikling staar vistnok formerne hauldr.

1) Den samme parallelisme mellem forste og andet led gjælder ogsaa
tendensen til at indföre neutrale jo-stammer istedetfor de uafledede nomina: for
sidste leds vedkommende henvises til Arkiv IV, 353, for forste leds sml. de
ge-nitiviske composita: áþéttis-orå (= áþéttar-orä), áheyris-verJc, ukvoftis-mál,
-orð, útlendis-mactr (: útlQnd), vildis-lýar, -maffr C= mldar-maar : vild),
von-dis-maftr, -folk, -menn, -kona, ýfis-orð, ogis- (ýgis-)hjálmr, yngis-fólk samt
de ægte: boki- og alle trænavne, dyri-, erfi-, spiki-, oti-, ofi-, ö. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free