- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
130

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Folkenavnet Daner (Sophus Bugge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130 Sophus Bugge.

körnst, med hvem de, som kaldte sig dani-, kom i Berörelse.
Lidt efter lidt, eftersom Stammeordet til dant- og andre Ord,
som stod i formel og logisk Forbindelse dermed *), fik en
stærkt afvigende Form eller gik af Brug og eftersom
Ordstammen dam- ophörte at anvendes om andre Begreber end
om de Indfödte i Modsætning til fremmede Folk, gik
dani-fra appellativisk Betegnelse ’Landets Börn’ over til
Folkenavn ’Daner’. Paa lignende Maade har f. Ex. ’det tydske
Sprog’ fra först af været en appellativisk Betegnelse ’det
folkelige Sprog’ i Modsætning til Latinen. Den af mig
formodede etymologiske Betydning af Daner giver os ingen
Oplysning om det ældste ydre Omfang af Daner opfattet som
Navn. Men vi har al Grund til at formode, at det ydre
Omfang af Daner f. Ex. i Modsætning til tivear allerede
længe, længe forud for den historiske Tid har været væsentlig
det samme som i denne, da ogsaa Navnet Svear af sproglige
Grunde maa være ældgammelt.

Naar gamle norröne Skalde betegne Jætterne som
Berg-daner, saa finder jeg deri ikke, som Nogle har ment, et
Minde om den oprindelige appellativiske Betydning af Daner
bevaret, men jeg opfatter dette som et senere Kuristleri.
Skal-dene kan ogsaa betegne Jætterne som Bjærgets eller
Jætteverdenens Skotter, Cymrer.

humilis o. s. v.), hvortil éemaitis, en Samogitier, eg. en Lavlænder, hörer. Men
det vilde vistnok baade fra Formens og Betydningens Side være usandsynligt,
om man herefter vilde opfatte Daner som ’Lavlændere’. Derimod kunde der
kanske være Spörgsmaal om, hvorvidt ågs. denn ’Dal’ (med n som gr. /#o//oV)
var opstaaet af en förgermansk Form *ghdhema og hörte sammen med lit.
£emé Jorden.

*) Gotisk guma ’Månd’, olånoiå. gume, der endnu er bevaret i Brudgom, havde
fjærnet sig saa vidt i Form fra dani-, at det Folk, hvis Sprog disse Ord
til-hörte, ikke kunde fastholde Bevidstheden om deres oprindelige Slægtskab, guma
er af en Grundstamme *gJimmen- (ghomen-) for glidhytimen-. I min anden
Afhandling om Kök-Stenens Indskrift skal jeg omtale andre nordiske Ord, om
hvis Slægtskab med XÖMV der kan være Spörgsmaal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1889/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free