- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
225

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 225

og ordet "afsád" betyder altsaa ikke "besaaen af en fremmed
jord" d. e. af en ager, der egentlig ikke tilhorer gaarden;
men det har hensyn paa den gaard, hvorfra ageren er
bleven skilt, og betyder saaledes "besaaen af en gaarden
tilhorende ager ved en fremmed". "Selja at afsaåi" bliver
fölge-lig at oversætte med at "overlade til separat, særskilt
dyrkning", og "så afsædhum" - ikke med at "saa afsides", men
- med at "besaa, dyrke et fra en (anden) gaard adskilt
jordstykke".

Árborinn mactr, reksþegn.

Fritzner (endnu i sin 2:den udgave) og Vigfusson (i
Ox-forderordbogen) ere enige om at opfatte ordet "árborinn" som
korruption for "arfborinn". Men dette lader sig hverken
forene med textforekomsterne eller ordets tekniske anvendelse.
Det er de yngre texter, der paa et par steder (Landsl. IV 3,
Jonsb. Mannh. 2) benytte formen "arfborinn" som variant til
"árborinn", hvorimod dette -. som oftest ogsaa med
accentueret á - er eneraadende i de äldre love, Frost, loven og
Bjarköretten, hvor disse ikke (som f. ex. i Frost. II l, VIII l,
IX l og Bjark. kap. 127) istedet benytte sig af betegnelsen
"ætt-borinn", der ellers nærmest tilhorer Gul. loven (se kap. 71, 198,
248, 259). Dertil kommer, at "arfborinn" i de forbindelser,
hvori "árborinn" bruges, vilde have været i nogen grad
vildledende, idet der ikke kan være tvivl om, at ogsaa den
nedenfor "árborinn madr" rangerende "reksþegn" var "baaren til
arv". I en vis udstrækning var dette jo endog tilfældet med
den endnu lavere klasse "frigivens sön". Ordet bör uden al
tvivl sammenstilles med "árbúinn", tidlig færdig, "ardagar", gamle
dage, "árrisull", som staar tidlig op, "ársáinn", tidlig saaet,
ár-vakr", tidlig vaagen, hvor år- dels betyder tidlig, dels som i
"ardagar" fordum, i fortiden. Jfr. ogsaa udtryk som "år var
alda" o. lign. "Árborinn" bör fölgelig opfattes som egentlig
at betyde: födt i tidlige dage, i en fjern fortid. I denne an-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free