Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Ebbe Hertzberg.
vendelse turde ordet oprindelig være bleven brugt i
forbindelsen "telja langfedr sína til árborinna manna" d. e. regne
sine forfædre op til mænd, der tilhore en længst forsvunden tid.
Man jævnfore den tilsvarende tankegang i talemaaden "telja
langfedr sína til haugs ok til heidni", hvorom se Fritzner
under haugr. "|>á teli hann fjóra langfedr sína til árborinna
manna", heder det i Frost. IX 10. Den teknisk-retslige brug
af ordet turde derpaa - gjennem udtryk som "sanna ætt
sína árborna" (Frost IX 10), "* kominn af (\ rbornum
mönnum", o. lign. - have hidfört den paa de övrige steder i
Frost, loven og Bjarköretteii fremtrædende, men, som jeg
mener, forkortede og sildigere betegnelsesmaade, idet den, der
kunde "telja til árborinna manna" eller "sanna ætt sína
árborna" selv blev kaldt "árborinii madr". - Forövrigt kjendes
ordet, som nævnt, kun fra Thröndelagens lovgivning, Frost,
loven og Bjarköretten, hvorfra det paa et enkelt sted er
kommet ind i Magnus lagaböters love. Gul. loven bruger
derimod ordet "ættborinn". Foruden de ovenfor citerede steder
viser især Gul. kap. 62 ("nu fær leysingi konu ættborna"),
jævnfort med den tilsvarende bestemmelse i Frost. IX 11,
den fuldstændige identitet i de tvende udtryks betydning. Paa
samme maade jævnfore man Frost. IX 16 og X 47, samt
Bjark. kap. 145 og Frost. XIV 10. Karakteristisk er ogsaa
bestemmelsen i Frost. V 13: "eigi skulu ættbornir menn i
konungs garð ganga", samt i Frost. IX l, der lader
"ættborinn maðr" deltage i ceremonierne ved trælles frigivelse.
Ordet "arborinn" i denne specielle betydning var altsaa en
nor-denfjeldsk usus, der ikke andensteds havde fundet efterligning
eller var almindelig kjendt. - Hvad dets tekniske
anvendelse angaar, er den derimod ikke tvivlsom. Det var
stands-betegnelse for de frie mænd, hvis ætt uden at tilhore
haul-dernes klasse dog kunde bevises i flere slægtled at have
været fri for alle slags "þyrmslir" d. er levninger af ældre
ufrihed. Da et saadant bevis i regelen maatte forudsætte, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
