- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
235

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 235

ager". Hermed stemmer ogsaa Söderwalls oversættelse af
ordet med "husmand", hvilken han stötter til et par andre
citater. Maaske har man dog fremdeles indrömmet den
græssiddende græsningsret i havnegangen, og i ethvert fald turde
det anförte sted af Frost, loven give nöglen til ordets
oprindelige bemærkelse. Til med Schlyter at forstaa ordet som
et slags spotteglose "en, der sidder paa bare græsset" d. e.
paa bare bakken, er der ifölge det foregaaende ingen grund,
ligesom dets af den samme lærde opstillede modsætning til
det olddanske "garþsæti" savner tilstrækkelig hjemmel.
Derimod er "græssæti" öiensynligt identisk med Østgötalagens
"græsfari", hvilket ord forekommer i et lovsted, der netop
omhandler lignende retskollisioner af dem, der ere gjenstand
for bestemmelserne i Frost. XIII l (Østgötal. Bygdab. IX 6:
egh må han gæra græsfara). "Græsfari" anvendes her
nöi-agtigt i samme betydning som det norske "búslitsmadr"
(altsaa: husvild) og maa fölgelig oprindelig betegne den, som
ved at fravige gaarden beholder (nogen tids) græsningsret
(fara a græss jfr. sitia a græss).

Hærbúa.

De hidtil uforstaaede ord i Frost. XIII9: skal mæla
fra gronu grasi af hvárotveggia lande eda "h§r bunni hizcu",
- og længere nede: stendr þar i gras eda "herbua", maa det
erkjendes, at Prof. S. Bugge gjennem sin tydning (i dette
tidsskrift II p. 217) i textkritisk og tildels ogsaa i filologisk
henseende har bragt paa det rene, idet han har paavist, at
"hærbúa" maa være et plantenavn ("búa" = det i de
norden-fjeldske plantenavne "graabu" og "raudbu" (I. Aasen) endnu
forekommende fem. "bu"). Oversættelsen bliver altsaa: "fra
det grönne græs eller den yderste hærbua" ("hizcu" for "hinztu"),
samt nedenfor: "græs eller horhúa". Spörgsmaalet er
imidlertid, hvilken plante benævnelsen "hærbúa" betegner. Bugge
mener, at dermed sigtes til den almindelige bynke (artemisia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1889/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free