Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 Ebbe Hertzberg.
IskotsmaSr.
"Um iskotsmenn (ukunniga)" forekommer i et par
membraners overskrift til Landsl. I 7, hvilket kapitel blandt
andet forbyder at tage i sit hus landstrygere og andre
personer, som man ikke har fuld rede paa. Ordet turde være
en euphonisk fordreining af et vanskeligere udtaleligt
*"ikosts-madr", månd, som er eller tages i kost hos nogen. Jfr.
bóndi haldi honom kost, Jonsb. Kaupab. kap. 25; halda þá
med sinum kost, Byl. IX 4, o. m. fl., samt især: setjask í
kosti þeirra, Fornm. Sögur YIII 58. - Skulde ikke det af
L Aasen som dunkelt opförte, hallingdalske ord "iskost", der
betyder "ophold, hvile, standsning", höre hid, idet man af et
*"iskostmand" (en anden form for "iskotsmand", "ikostsmand"),
der brugtes om en, der tager ind hos folk for at hvile ud,
faa mad og opholde sig en kortere tid, ad folkeetymologiens
vei har afkvistet et "iskost" med den nævnte bemærkelse?
Kosgirni.
Vigfusson opfatter ordet paa det eneste sted, hvor det
forekommer, Eids, loven I 30, som betydende "indfald, lune",
idet han afleder det af "kjósa" og altsaa gaar ud fra
grundbemærkelsen: begjærlighed efter at vælge. Det kan
imidlertid ikke erkjendes, at dette giver noget klart begreb, og
nogen Veiledning synes heller ikke at kunne hentes fra de i
ikke samstemme. Bugges læsning vilde i saglig henseende bringe forvirring
ind i lovstedets bestemmelser, hvilke overhovedet ikke have plads for den af
ham antydede lodtrækning. Derimod kan jeg ikke indse, at der foreligger nogen
egentlig vanskelighed ved at læse ordene, som de staa. Verbet lita d. e. hlita,
"stole paa, have lid til, rette sig efter", styrer jo regelmæssigt dativ og staar ogsaa
undertiden med et sing. dat. neutr. af et pronomen; saaledes f. ex. Borg. loven
I kap. 11: lita því at lögum, "rette sig derefter, ifölge loven". Sætningen "nema
lita hinu er áctr rann taumburctr til" oversætter jeg derfor simpelt hen:
"medmindre (han vil) rette sig efter, holde sig til det (d. e. det forhold, den deling),
som tidligere opmaalingen med reb udviste." - Forresten synes allerede
udgiverne af lovenes förste bind ligesom Bugge at have fundet disse ord
tvivlsomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
