- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
239

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 239

formen ligedannede ord "koseyrir", en udvalgt
eiendomsgjen-stand, og "kosor<t", valg. "Girni" f., der neppe findes uden i
sammensætninger som disses sidste led, sees desuden ikke ellers
kombineret med verbalstammer, men med substantiver eller
substantivisk opfattede ord. Vigfusson opforer "metorda-g.,
drottnunar-g., fé-g., heipt-g., sin-g., eigin-g.", de tvende sidste i
betydningen "egoisme". ’Lovstedet i Eids, loven har til hensigt
at klargjöre, at den handling at lede en barselkvinde ind i
kirken, ikke i vigtighed og fölger staar i klasse med de
ov-rige fadderskaber, der stifte saakaldet aandeligt slægtskab,
"guSsifjar". Derfor udtales derom: "þat er ecki nema kosgirni
æinn77, det er intet uden blot k. Jeg skulde være tilböielig
til at formode, at det förste led i sammensætningen er "koss"
m., en kyss, og at ordet, som altsaa skulde betyde "lyst paa
en kyss", er benyttet som en spögende afvisning. Yistnok
savner jeg direkte oplysning om, at det var skik, at den
indledende mandsperson ved denne leilighed kyssede kvinden;
men usandsynligt er det langtfra, da ikke alene Hirdskraaen
viser, at kyssen i oldtiden spillede en stor, ceremoniel rolle,
men ogsaa erkebiskop Arnes statut (Norges g. Love III p.
299) underretter os om, at man kyssedes netop under
gudstjenesten: "þa pax er gifuit af guds alteri, þa skall huar
annan kyssa, karlmenn sin i millum, en kvenmeiin sin i
millum; skall sa koss vera med fullom kærleika sva af hierta
sem af likam". Den kaldes ogsaa strax nedenfor "messokoss",
messekyssen. Jfr. ogsaa det gamle ordsprog: fylgia skall
kveSju koss. "Kossmildr" betyder: glad i en kyss. Jeg
forstaar altsaa udtalelsen i Eids, loven derhen, at naar en månd
leder en barselkvinde ind i kirke, har det ingen videre
fölger; thi det er blot lysten efter en kyss og ingen dybere
bevæggrund, som derved spiller en rolle.
Roctausa, rocthafr.

Det i disse ord forekommende "rod" bör vistnok
sammenstilles med nyere norske og svenske dialekters "rodda", der

16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free