Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 241
ning o. lign., og de vise sig derved igjen paa det nærmeste
beslægtede med det gamle verbum "róta", at garve, bringe
haa-rene til at gaa af et skind (rota skinn). Adj. "úrotinn"
betyder: som ikke har mistet haarene, ikke har "rötet". Jfr. ogsaa
Flateyjarbók I p. 212: var af rotnad hår ok skegg.
I Eids. I 24 (jfr. noten) forbydes det i huset at have
"vit eda blot eda rot", i samme lovs I 45 at tro paa "vit
ecta blot eda rot". Da det tilsvarende sted i Borg. I 16,
som ikke bruger ordet "rot", derimod viser, at "Aar, fraudafætr,
mannanegl" o. lign. brugtes som tryllemidler, der hemmelig
indbragtes i hus, seng o. s. v., og da paa den anden side I.
Aasen oplyser, at ordet "rot" ogsaa bruges om forraadnende
gjenstande som f. ex. raadden fisk, kan der ikke være tvivl om,
at Eids, loven ved "rot" netop sigter til nysanförte slags, i
Borg. loven specielt opregnede gjenstande.
Betydningerne af det her omhandlede rot n. kan altsaa
opföres under folgende rubrikker: 1) vaadt veir, væde,
fugtighed; 2) forraadnelse, foraarsaget ved væde; 3) forraadnende
gjenstande, saasom affaldet haar o. desl.; 4) saadanne
forraadnende sager som gjenstand for overtro og benyttede som
tryllemidler.
Sidradr.
Fritzner og Vigfusson oversætte: noget, uvist hvilket,
tilhorende et skibs udrustning. Ordet, som blot forekommer
i Gul. kap. 306, staar uden tvivl for "sidþrádr", idet p saavel
1 udtale som i skrift er udfaldt. *Sid n. er bevaret i
folkesprogets "si" n., der ifölge I. Aasen betegner "opplukket
toug-værk til tætning af fartöier", altsaa "drev". "Sidþrádr, sidrádr"
bliver da "en remse af drev", hvilket stemmer med, at det
ifölge lovstedet maales i alnevis. I regnskaberne for
kongs-gaarden paa Bergenhus 1516-23 (Norsk historisk tidsskrift
2 række, 3 bind p. 124) bruges verbet "sii" om vadmel, der
anvendtes (selvfölgelig til tætning) saavel af en jægt som af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
