Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 Ebbe Hertzberg.
loftet paa et taarn. Udgiveren, antikvar Nicolaysen, betegner
udtrykket med et spörgsmaalstegn. Senere er ogsaa han
imidlertid bleven opmærksom paa I. Aasens oplysning (Langskibet
paa Gokstad, p. 14), hvorfor prioriteten for forklaringen af
ordet "sidradr" - hvad jeg först, efter at foranstaaende
notis var sat, blev var - tilkommer ham.
Snattadr maeir.
Som formen viser, er det i Bjark. kap. 131
forekommende ord "snattadr" perf. part. af et verbum "snatta", hvoraf
andre modi ikke i den Oldnorske litteratur findes opbevarede.
Derimod er det kjendt fra den svenske Østgötalag, hvor
dermed betegnes handlingen at "rapse", stjæle .smaasager, hvis
tilegnelse ikke ansaaes som fuldt tyveri, modsat "stiala
ful-lan þiuft", - se Schlyter, som desuden opfor er de deraf
dannede substantiver "snattan" f., "snattari" m. og "snattarabot" f.
Ogsaa Rietz kjender et verbum "snatta", "smyga med hast,
stjäla sig til, oförmärkt göra något vid passande tillfälle".
Af de gamle norske loves bestemmelser om "hvinn" og
"hvin-ska" sees, at man i Norge gjorde samme skjelnen mellem
tyveri og naskeri som i Østergötland, og da der ogsaa en
enkelt gang i norsk lovkilde, en retterbod af Haakon V (af
1303?) bruges ordet "snattarar" om dem, "er at illu eru
ken-dir", har man neppe ret at tvivle om, at verbet "snatta" ogsaa
i oldnorsk har havt omtrent samme betydning som i
old-svensk. Da "hvinska" d. e. rapseri, naskeri, straffedes med
ret-löshed, og der i Bjark. kap. 131 just er tale om et (andet)
ulovligt forhold, der medförte samme retslige virkning, tör
man slutte, at sammenhængen har været den, at ordet
"snat-tadr" oprindelig har betegnet en, som ved snatteri har gjort
sig retlös, men at man fra dette oftest indtræffende tilfælde
har overfort ordet ogsaa paa andre retlöse, hvorved det som
i Bjark. kap. 131 kom til at staa som en almindelig
betegnelse for saadanne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
