- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
243

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 243

Svartaslag.

Saaledes kalder Gul. kap. 211 det slag, som nogen
paastod at være bleven tilföiet, uagtet han hverken havde
vidner paa den lidte krænkelse eller selv var "blaa eller blodig."
Lovstedet bestemmer, at han for et saadant slag ikke kunde
erholde nogen oprettelse, men tværtimod skulde ansees at have
löiet. En tilsvarende bestemmelse angaaende vold mod kvinde
giver Borg. II 13 anledning til at betegne et slag under
lignende omstændigheder som "svartaslag hit hvita". Endelig
benævnes i den ældre Yestgötl. slagsmalsb. kap. 5 det
vaade-hug, som ikke efterlader sig blaat eller blodigt mærke,
ligeledes for svartaslag. Den tankegang, der har fundet sit
udtryk i dette ord, er meget tvivlsom. Da det særegne og
fælles for de tre anförte lovsteder er, at det som svartaslag
betegnede slag ikke blev gjenstand for opreisning, boders
erlæggelse e. desl., synes den valgte terminus nærmest at maatte
indeholde en art negation af slagets retslige eller faktiske
betydning. Schlyter fortolker det derfor i lighed med Ihre som
bemærkende et mörkt, usynligt, opdigtet saar, hvilken
idéforbindelse dog synes sögt og lidet tilfredsstillende. L Aasen
har derimod et par udtryk, hvori ordet "svart" virkelig bruges i
et slags nægtende forstand. Saaledes betyder i et
norden-fjeldsk fiskedistrikt "et svart åar" et åar, hvori ingen
fiskefangst fandt sted, - og: "det er reint svart for fisk" =
der er aldeles ingen fisk at faa. Maaske turde ogsaa höre
hid ordet "svartsjuk", der ironisk kunde betegne en sygdom,
som ingen sygdom er, ligesom i dansk "skinsyge" en sygdom,
der blot har skinnet af en sygdom. I ethvert fald er det
neppe tilstedeligt, som man jo har forsögt, at bringe
"svartsjuk" i forbindelse med det græske "melancholi", idet ordet i
norske almuedialekter viser sig som nationalt i
modsætning til det importerede "skinsyg", og derfor ikke vei kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free