- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
246

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246 Hj. Falk.

I. Homonymiens rolle.

Ved omskrivninger per homonymiam (folgit, hulit, myrkt,
ofljóst *) forstaaes saadanne, der beror paa ombytning af de
to forskjellige betydninger af et homonym. Bekjendt er Egill
Skallagrímssons vers: eigum ekkjur allkaldar tvær, \ en peer
ekkjiir- purfu blossar hvor nöglen til forstaaelsen gives af
homonymet Jiæll 1. hæl 2. enke. En saadan ordleg har til
alle tider været yndet af skaldene og staar, ligesom de
egentlige kenninger, i nær forbindelse med den af gaaderne 2)
repræsenterede smagsretning. Imidlertid anvender den
klassiske tids digtere altid denne figur, der jo ikke i og for sig
har krav paa noget höit digterisk værd, med smag og
maa-dehold og en bestemt hensigt, for spög eller for at gjöre
udtrykket dunkelt for uindviede; i Sæmundar Edda er den
overhovedet ikke med sikkerhed paavist. Men eftersom den
poetiske technik skrider frem i kunstlethed, kommer den paa
homonymi beroende ordleg altid mere i mode; enkelte
sagaer, som Grrettla, er ligefrem oversvömmede af saadanne
omskrivninger, specielt af personnavne (muligens den ældste art).
Til forklaring af kenningernes oprindelse er dette princip i
udstrakt maalestok anvendt af Snorre. Vi skal undersöge
nogle af hans skarpsindige - og vi kan strax tilföie:
spidsfindige - spekulationer paa dette Omraade.

SnE. I, 336 nævnes blandt kenninger for guld: munntal
ök rpdd ok orð (v. l. or Utak) j gina. SE. I, 350 heder det:
Mr må pat lieyra, at kallat er oret eða r$dd jptna gullitj og
saa nævnes som exempel fra Brages Ragnarsdrápa ’vað(t)
undirkúlu Ala r$dd\ Oprindelsen til denne periphrase er

’) Om udtrykket ofljóst se B. M. Olsen, Den tredie og fjerde grammatiske
afhandling, s. 172.

2) Skjönt gåtur först omtales temmelig sent i den norröne literatur, viser
saavel deres stil som det factum, at der den dag i dag findes en mængde gaader
i folkemunde, der er fælles for hele Norden, ja hele den germanske race, at vi
her har rned en ældgammel leg at gjöre. Jf. Eosenberg, Nordb. Aandsliv I,
238 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free