- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
250

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250 Hj. Falk.

mjöden blev et sindbillede paa digtning, saaledes blev det
kar, hvori drikken indeholdes, et symbol paa digtet, poesiens
receptaculum, Eyjólfs udtryk dværgedrikkens skib er
tydeligere end betegnelsen dvergeskibet; men ogsaa den sidste
benævnelse er fuldstændig i orden: det ældste
kompositionsprincip for allerede sammensatte ord var det, kun at benytte
förste led af samme 1).

Det fremgaar med tydelighed af Skáldskaparmál, at dets
forfatter har anseet brugen af træbenævnelser i mands- og
kvindekenninger for udsprungen af den tilfældige lighed i
form, der finder sted mellem enkelte trænavne og nomina
agentis; det heder nemlig SnE. I, 334: ok fyrir pví, at hann
(ö: maðr) er reynir vápnanna ok vitir víganna, allt eitt ok
vinnandi: - vitir heitir tré, reynir heitir ok tré : - af
þessum heitum hafa skáldin kallat menn ask etia hlyn, lund etia
ptirum vitiarheitum kallkenndum (lignende SE. I, 412).
Endvidere: rétt er at kenna hana (ö: konu) svá^ at kalla hana
selju etia log (v. L lag) pess er hon mitilar, en selja etia log
þat eru tré : fyrir því er kona kpllut til kenningar öllum
kvennkendum vitiarheitum (lignende SE. I, 408-10). Det
maatte isandhed være er löierlig poesi, opelsket i en snever
kreds, hvor saadanne al sund sans spottende etymologier
kunde vinde indgang: vitir ’træ7 af vinna (vitia\ låg
’træstamme’ til log a! Men vi tör vei vove den paastand: er den
islandske skaldepoesi endt i dogma og skole, saa er den
ialfald ikke begyndt dermed eller udgaaet derfra. Og
heldigvis ligger paa dette punkt forholdene klart for nutidens
kritik, der ikke er bebyrdet med de traditionelt forplantede og
udviklede poetiske principer, som i saa höi grad formaaede
at forblinde den gamle mester. Som en saa overveiende del
af de gamle omskrivninger har ogsaa denne sin rod i my-

*) Sml. nifl-gó3r, -farinn : Nifl-hel, bruå-ferå = bru$iaups-ferå,
dag-drykkja f. dagverftar-drykkja, etc. Egentlige decomposita var det germanske
grundsprog fremmede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1889/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free