- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
251

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Med hvilken ret kaldes, skaldesproget kunstigt? 251

thologien: af tvende trær, askr og embla (f. *elma, af ålmr\
skabtes den förste månd og den förste kvinde, hvad kunde
da være naturligere og mere poetisk end at vælge disse som
symbol paa mennesket efter dets fysiske natur! Det fortjener
som en analogi, men heller ikke mere, at anföres, at ogsaa
personnavne af denne art forefindes i Norden, om end ikke
netop i Norge 1): Ey f ur a, Eylimi, sammensætninger med
ordet ’stav7, o. a.

I den saakaldte Laufáss edda og Brot af samme, hvilke
ikke kan være forfattede senere end c. 1350, forekommer
endnu en række homonymier. Angaaende den her givne
forklaring af omskrivningen Ulls skib for skjold: ’Ullr átti skip
pat, er Skjpldr hét; pví er skJQldr kalladr skip Ullar’ har
Gislason, Om Helrim etc., s. 50, udtalt sig saaledes:
fremstillingen beror formodentlig paa en misforstaaelse af
my-then, hvis egentlige simple mening turde være, at Ull
undertiden (istedetfor at löbe paa ski) gled paa sit skjold hen over
sneen. Kvindekenningen ’armens eller haandens gudinde’, der,
skjönt ikke omtalt af Snorre, er en god gammel betegnelse
(se Gröndals Clavis), forklares SE. II, 632 ved
dobbeltydig-heden af kenninger som Mist, Hindr mundar, idet der
gaaes-ud fra mundr ’medgift’ som det oprindelige. Yi kan
selv-fölgelig ikke blive staaende herved. Det synes i gammel
tid at have været skik, at kvinderne gik med nögne,
muligens ringprydede arme; saaledes minder dr. Finnur Jonsson
mig om udtrykket i Skírnismál str. 6 om Gerd: armar ly sto,
en af paftan alt lopt ok Ipgr-, Kormaks s. str. 84 har en
kvinde epithetet handfpgr (sml. B. M. Olsen, Om versene i
Kormaks saga s. 31), ligesaa Jómsvík. dr. str. 3; hvítarmri
kono heder det Havamal str. 161; Rígsþula taler om en
kvindes solbrunninn armr (str. 10). Disse blottede arme synes at

*) Navnet Víglundr er fingeret og sent (egentl, en kenning for kriger);
lignende er forholdet med de talrige navne paa -vtår (Sæviftr, Hreggvtår etc.) i
Fornald. sogur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 10:35:50 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free