Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Hj. Falk.
vaarflom. Det voldsomste experiment, der er leveret i
retning af homonymi, er dog foretaget af forfatteren af
Laufáss-edda (bevaret i Brot af samme, SE. II, 632), hvor gjennem
formidling af 11 led tré bliver at tyde som ullarflóki.
Yer-set, der i sig selv turde være klart nok, lyder saaledes;
sofa ök ståra heðna sunar forir tré Grundi. sofrs ok sifrra
heðna er aabenbart dele af en nedsættende kenning for
trællen Grunde (et flere gange forekommende navn, se
kommentaren til verset i SE. III); færa sundr tré betyder at hugge
ved a). En saadan ’pallastigr’’ som den her af
kommentatoren statuerede har saaledes digteren Refr, hvormed vei ingen
anden menes end Skald-Refr 2), der levede omkr. aar 1000
(se kommentaren i SE. III), og sikkert heller ingen anden
virkelig skald forseet sig med. Til grund for den
fortvi-lede fortolkning synes at ligge dels eftervirkning af ordet
heftinn dels misforstaaet af udtrykket færa sundr (tre).
Det fremgaar af det her udviklede, at homonymien er
ganske at banlyse fra læren om de poetiske omskrivningers
oprindelse, og at man ogsaa ved forklaringen af skaldevers
bör omgaaes dette princip med nogen varsomhed. Det er
indlysende, at man med den skarpsindighed, som stod til en
Snorres raadighed, ad denne vei kan komme til næsten
hvilket-somhelst resultat. For at tage et exempel ifleng: ordet njótr
er saavel nornen agentis som Odinsepithet, hvorfor da ikke
ligesaagodt udlede brugen af gudenavne i mandskenninger af
förstnævnte klasse? eller: brandr betyder saavel ’sværdklinge’
(pros.), resp. ’sværd’ (poet.) som ’brand’, hvad hindrer en da
i at antage sværdets omskrivninger med ildens navne for
fremgaaet af denne homonymi? osv. Men den sunde sans
tilsiger, at hvor naturlige tilknytninger til almindelige fore-
*) F. Jonsson gjör mig opmerksom paa, at udtrykket forekommer med
netop denne betydning i Grettis saga s. 178.
2) Dog klinger forbindelsen soås ök siftra Jieåna i en kenning uklassisk;
snil Gislason, Njála II, 421, om kenningen hjaldruftr sfijalda ok hjálma.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
