Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? 255
stillinger findes, - og saadanne er ved alle kategorier af
kenninger tilstede -, der er den kunstige forklaring falsk.
Og dog kan vi lære en ting af dem, som for besvarelsen af
vort spörsmaal er af höi betydning: er end alle de her
behandlede omskrevne udtryk i sin oprindelse udsprungne af
samme kilder, som skaber de poetiske billeder i al anden,
selv den mest folkelige, digtning, nemlig fra naturen eller
mythologien, sagnhistorien og det folkloristiske gebet, saa er
paa den anden side den levende bevidsthed om denne
oprindelse efterhaanden slövet, omskrivningerne er blevne
forstenede formler, pressede blomster uden rod.
II. De saakaldte Mlfkenningar.
Ved ^hålfkenning^ forstaar man en kenning, som alene
bestaar af et hovedord uden noget bestemmelsesord, f. ex.
pollr, brjótr, Freyr = månd, Ilmr, Gef n, tróða = kvinde.
Saadanne mutilerede kenninger er i stort antal indförte i
skaldepoesien af den nyere tids islandske skaldekritikere,
indtil de i den allersidste tid atter er begyndt at komme i
miskredit. Angaaende benævnelsen selv, der ikke forekommer i
den gamle literatur, har jeg ikke kunnet udfinde, hvem der
först har brugt den; rimeligvis er den flere aarhundreder
gammel. Det kunde synes en dröi beskyldning mod en
digterretning, at den har kunnet præstere saadanne misfostre,
og ingen forsvarer vilde kunne frikjende en poetik for unatur
og smaglöshed, der tilstedte den slags halve billeder. Det er
dette, vi nu skal söge at udfinde, idet vi först undersöger,
hvilken plads i de gamle grammatikeres system der bliver
at tildele denne kategori, eller om der overhovedet er plads
for den.
Ordet ’kenning7 defineres saavel af Snorre Skaldskap,
kap. l som af Olav SE. II, 160 ved exempler, der alle er
toleddede, indeholdende et hovedord og et bestemmelsesord.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
