- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
257

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? 257

der sammenlignes, og et biled, der betegner tertium
compa-rationis, af de gamle betragtet som gjenstandens kjendemerke,
et for den karakteristisk ydre eller indre forhold.
Vifr-ken-ning’en deler med kenningen den toleddede form,
men-be-stemmesesordet er her overalt et nornen proprium; herved
bestemmes altsaa en person eller ting paa en utvetydig maade
ved sit forhold til en navngiven gjenstand, der levnes intet
at gjætte, der er saaledes egentlig intet billede. End mindre
er sann-kenning’en) hvorunder indbefattes alle epitheta
ornan-tia, substantiver (SnE. I, 536) som adjektiver (SnE. I, 602
-4, II, 168-70), nogen egentlig kenning; at kalde en
månd ’den gavmilde’ ei. lign. indeholder ingen
sammenligning; ogsaa her distingveres paa samme vis som ovenfor:
mildingr og mæringr regnes SE. I, 514-16 blandt úkend
heiti, aufrmildingr derimod SE. I, 536 til sann-kenning’er, fordi
i formen toleddet. Saavel vid-kenning’er som sann-kenning’er
forekommer i stor udstrækning ogsaa i den prosaiske stil som
rhetoriske udsmykninger til udtrykkets afvexling. Úkend
heiti defineres af Snorre SnE. I, 464, hvor det heder:
hvernig er úkend setning skáldskapar? svá at nefna hvern lut
sem heitir. Gjennemgaar man exemplerne, sees strax, at det
væsentligt er sjeldnere, gamle, mindre afnyttede benævnelser,
hvorom her er tale^ saasom: brågr, óðr, morð, lof for
skald-skab; dernæst ogsaa appellativisk brugte egennavne: huginn
og muninn = ravn; og idethele billeder af samme art som
de, der omtales af Olav under tropus, specielt metaphora,
metonymi og Synekdoche: gríma = nat.

Yi skal nu eftervise, hvorledes paa den ene side det
aller meste af, hvad man kunde være tilböielig til at
betragte som halvkenninger, d. v. s. forkortede kenninger, lader
sig indordne under de forskjellige arter af úkend heiti,
dernæst hvorledes hele klasser af poetiske sammenligninger og
billeder, som en ældre tid, hvor den levende anskuelse ikke
skyede tilbage for latente forestillinger, med forkjærlighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1889/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free