Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Hj. Falk.
ormr dreyrfáitir, \ en á valbpsto \ verpr natir hala; i
Kormaks saga er natir = sverd og i Egils saga navn paa
heltens sverd; i Krákumál str. 12: eitrhvass ormr drißnn sveita,
hvor epitheterne tydeliggjör ordet *), kunde ormr ogsaa
opfattes som spyd,, ti det heder SnE. I, 430: spjót er ormr
kal-látir. - Til úkend heiti hörer endvidere de af Möbius,
Kormaks s., for halvkenninger regnede kampbenævnelser mot og
hjaldr samt ei; ei forekommer endog i prosa en enkelt gang
om kamp, mot ligeledes om fiendtligt mode.
Pars pro toto er det, naar rpnd og baugr bruges om
skjold, hringr om sverd, Jmfr om skib, rpst om håv, hauss
om hoved, osv. Exempler paa figuren abstractum pro
con-creto er: súti ’skib’, skod = sverd eller vaaben, sjón om öie,
heyrn om Ore. En hyppig metonymi er det at sætte emnet
for gjenstanden: vitir, eiky fura, asJcr (dette ogsaa i SnE.’s
remser) ’skib’, vitir ’mast’, vátiir ’segi’, álmr ’bue’, Und ’skjold’,
borti ’skjold’ (alm. gunn-borti, Bildar borti, etc.); i forbindelse
med pars pro toto forekommer denne trope i
spydbenævnel-serne lind og askr; den omvendte figur omtales SnE. II, 164:
wjgl for korn.
Der bliver efter denne reduktion kun et meget begrænset
antal egentlige halvkenninger tilbage, og tallet af dem, der
tilhorer den klassiske tid og kan ansees for sikre, er rent
forsvindende og væsentlig, om ikke ganske, indskrænket til
kvindebenævnelser (se herom Bugge, anf. st). Åt ligefrem
forkortede kenninger endnu paa Snorres tid ikke har været
anerkjendte, fremgaar vei deraf, at der i denne grammatikers
system ikke er levnet dem nogen plads, ligesom af deres
mangel i strengere byggede digte. I det 13:de og 14:de aar-
*) Enkelte fortolkere antager kenninger, hvis bestemmelsesled udgjöres af et
adjektiv; saaledes læser vi t. ex. Grettis s. kap. 9: sofarinn fakr = skib (hvor
der aabenbart skal forbindes: sæfarinn f akr r angå, gen. plur. af r$ng\ sml.
Gislason, Nogle Bemærkninger ora Skjaldedigtenes Beskafíenhed etc. s. 314); Fms.
II, 324 forbinder Egilsson: hjalmaår Hroptr = kriger (medens Lex. poet.
konstruerer anderledes).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
