- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
261

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? 261

hundrede derimod stiger deres antal: Yiglundar saga, hvis
fleste vers vei tilhorer det 13:de aarh.’s slutning (se
Vigfussons udgave, s. YI) og Gisla s. Súrssonar fra det 13:de aarh.
yder i sine manspngsvisur et betydeligt antal
kvindebenævnelser af denne art. Der kan vistnok ikke herske tvil om,
at Bugge har ret, naar han mener, at disse virkelige
halv-kenninger for en væsentlig del skyldes en urigtig opfatning
af visse arter af úkend heiti, der samtidig forekommer som
hovedled i kenninger.

III. Personnavnes indflydelse paa mands- og kvinde-

kenninger.

M. F. Lundgren har i et arbeide betitlet Spår af
hednisk tro och kult i fornsvenska personnamn, Upsala 1880
s. 42 udtalt sig om brugen af ordet áss og gudenavne i
personnavne og mandskenninger paa folgende maade: Aarsagen
til denne bemærkelsesværdige lighed mellem poetiske
omskrivninger og sammensatte personnavne synes mig höist
sandsynligt at være at söge deri, at en del gamle navneformer
har udövet indflydelse paa den poetiske Udtryksmaade; senere
kunde ved gjensidig indvirkning yderligere overensstemmelser
være erhvervede. S. 14 ff. siger han om valkyrjenavnes
forekomst som kvindenavne og i kvindekenninger: Just disse
kvindenavne synes mig at være de monstre, hvorefter
lignende omskrivninger oprindelig er dannede. Beviserne for
disse satser mener nu Lundgren at have leveret i et
foredrag ved andet nordiske Filologmode, se Forhandlinger s.
212-15, hvor ogsaa en tredie hovedkategori drages til,
nemlig mandskenninger med trænavne, under henvisning til de
mythiske navne Vilmeiftr (Hyndluljód) og Bglporn samt
old-svensk Gerthorn, Oötstaver (oht. Sigistap) og navne paa
-viper.

Dette sidste punkt skal vi her sætte ud af betragtning,
da de spinkle piller, hvormed paastanden er stöttet, langtfra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1889/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free