Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? 363
Hans navn skulde vi altsaa vente at finde rigt repræsenteret
i de poetiske betegnelser. Men merkelig nok forekommer
þórr aldeles ikke - ikke en eneste gang - i
mandsken-ninger. Og dette factum viser sig ved nærmere undersögelse
at have sin gode grund: i poesien bruges hovedguddommenes
egentlige navne som regel ikke i omskrivninger for mennesker.
Det er hovedgudernes binavne, de hvormed de kaldte sig
blandt mennesker (sml. Grimnismal str. 48, SnE. I, l U20"23),
gudesönnerne og overmenneskelige væsener, som indgaar i
disse kenninger; fra grænsegebetet altsaa, hvor det
guddommelige og det menneskelige berörer hinanden, hvor
benævnelserne for guder og mennesker modes i det halvguddommelige,
det heroiske (sml. sigtívar, ása synir, ásmegir, sigtiva synir,
Hrópts megÍTj Ósk-megir\ det er fra disse enemerker, man
hentede disse betegnelser.
Efter at jeg nu, som jeg tror, har godtgjort, at ingen
af kenningernes hovedkategorier skylder personnavne sin
oprindelse, er det tiden til at gjöre indrömmelser. Der gives
nemlig, efter min mening, virkelig enkelte tilfælde, hvor en
indflydelse af den omhandlede art lader sig konstatere; men,
vei at merke, der er herved hverken skabt nye kategorier af
omskrivninger, heller ikke har det til nogensomhelst tid
været etableret som princip i skaldekunsten, at kenninger for
månd eller kvinde kunde dannes ved abstraktion af
personnavnes slutningsled. Yi gaar over til at dröfte disse tilfælde,
der maa bedömmes hvert efter sine forudsætninger, idet der
- som sagt - aldrig har existeret noget bevidst, direkte
forhold mellem personnavne og omskrivninger som kategorier
betragtet.
Bugge antager i sin afhandling om Iduns æbler (Arkiv
Y, s. 24), at de foryngende æblers vogterske har faaet sit
navn Iðunn ved en etymologiserende tilknytning til id1- Ve’.
Der gives overhovedet flere exempler paa, at navne anvendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
