- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
265

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? 265

Oldk. f. 1868, s. 359-65 sammenligner jættenavnet Aurnir
(af aurr ’grus’; Grottas. 9, Ems. VI, 403. 2, Bergbua þáttr
og remserne) og f r öns folk; samt aur-rekr ’jætte eller dverg’
i Korm. s. str. 81 (aurr eks dr ykkr = poesis *). En
sidste kenning er vistnok ikke ligefrem dannet, men
omformet saavel ideelt som formelt efter Ovenstaaende: dette er
land-reki = ågs. land-rica, hvoraf SnE. I, 516 har folgende
mislykkede, men interessante forklaring: pví heitir hann (o:
konungr) svá (ní. landreki), at hann rekr her um land
annarra konung aj eða rekr her ór sínu landi; altsaa: r eka
land i betydningen styre et land var dog Snorre for kritisk
til at acceptere! Det resultat, vi naar til, er saaledes
folgende: de omtalte kenninger paa -rekr (og -reki) er formede
(resp. omformede) efter nomina propria efter mönster af
andre kenninger af lignende typus 2).

Ligesom disse er de eneste mandskenninger, der her kan
komme i betragtning, saaledes frembyder ogsaa
kvindeken-ningerne kun et saare begrænset antal. Jeg antager her
overalt analoge forhold med dem, som ved de netop
behandlede omskrivninger ligger saa klart i dagen: om nogen
abstraktion af sammensatte kvindenavnes slutningsled uden
bestemt tilknytning til allerede givne ord, der bruges eller kunde
tænkes brugt i kenninger - saadan er nemlig Lundgren’s
opfatning af forholdet ved unnr og /n$V, se Forhandl. -
kan intetsteds være tale. Jeg skal her strax belyse denne
sats ved en sproglig analogi, hvor de psychologiske forholde

den af Fritzner Ordbog 1 fra Stjórn citerede sammensætning skil-rekkr (=
skil-rikr), mindre sandsynlig i eirekks, Gisla s. s. 25. 1; men i verset i Heimskringla
er ordet substantiv, og her slipper man ikke ud med substantivet rekkr ’månd, helt’.

*) Ogsaa jo-rekr ’björn’ og jprmun-rekr ’oxe’ turde bero paa orntydning af
personnavne. Efter Bug g es mening har nomina agentis dannede af verber med
kort vokal foran enkelt konsonant altid rø-suffix: istedetfor hræ-vaär ’gladius’
har andre hss. -varår; sopp-drepr ’boldtræ’ citeres i Oxf. Ordb. fra Vígi. 24: jeg
kan ikke finde ordet i Vigfussons udgave af sagaen (derimod vei knatt-drepa f.).
Usikker er tydningen af gan(d)-rekr ’ventus’ (sml. él-reki).

2) Gest-reki i Ketils s. hængs s. 132 er et blot fingeret navn. I Gautreks s.
s. 9 sættes navnet Gaut-rekr i forbindelse med verbet r eka.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free