- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
266

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266 Hj. Falk.

maa være af væsentlig ensartet natur. Det turde være
almindelig bekjendt, at eomposita, saavel fra betydningens som
fra formens side, kan öve indflydelse paa usammensatte ord;
vi skal nævne nogle exempler paa det sidste: svensk nypon af
sammensætningen med torn- *), gotlandsk tig ei af hestigel,
engelsk drake af ågs. ened-raca, mlat. demnare af
condem-narCj norske dial. sigda for igda af genitiviske
sammensætninger, drima i SnE. I, 563 blandt orrostu heiti istedetfor
prima: i composita, som t. ex. eggprima, kan p gaa over til
keller d (saaledes ogsaa dres- : fir es-, SE. II, 561?); paa
samme maade synes i SnE. I, 538 - og dette exempel
interesserer os her særlig - i udtrykket: Jcona er ök kpttut ....
run Luanda sins formen rún at have fortrængt det
sprogrigtige runa ved indflydelse af kvindenavne. Betingelsen for
en saadan paavirknings indtræden er selvfölgelig den, at
det sammensatte ord i hyppighed overgaar det
usammensatte. Men paa en ligefrem selvstændiggørelse af et ikke
længer existerende sammensætningsled eller, hvad der
kommer ud paa det samme, af en afledningsendelse kjender jeg
intet exempel og tviler paa dens forekomst inden den
naturlige sprogudvikling 2). Det maa da ogsaa for
kenninger-nes vedkommende være det methodisk eneste rette, först og
fremst at forsoge sig ad den her anviste vei, hvorved al tale
om kunstige orddannelser falder bort. Vi gaar over til de
enkelte punkter 3).

Einarr Gilsson, der hörer det 14:de aarhundrede til (c. 1350),
anvender i to kvindekenninger ordet unnr som hovedled: unnr
ofnis jarlar (Bisk. s. II, 19. 1) og unnr unnar elda (Bisk.
II, 174. 4). Der sporges nu, om vi heri har at se Æges-

*) Snil. tysk fuss-tapfe (og verbet tapfen) samt n. dial. buståyvel.

2) Jeg tror saaledes ikke, at t. ex. inde nogensinde uden folkeetymologisk
tilknytning til et bestaaende ord kunde antage betydningen ’kvindeligt væsen’.

3) Ordet fljóð, hvorom Bugge Arkiv IV, s. 118 f. har handlet, kommer her
ikke i betragtning, da det allerede tilhorer den ældste folkelige poesi
(forekommer t. ex. i Havamál).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free